Dele af det gryende bondeoprør i Italien er baseret på en ny, spontan og selvstyrende bevægelse af yngre landmænd uden tilknytning til etablerede landbrugsorganisationer, der kalder sig Riscatto Agricolo – hvilket groft sagt betyder “landbrugets befrielse”.

Som det første af ti punkter kræver bevægelsen “en fuldstændig revision af EU’s landbrugspolitik” og kalder dette “miljøekstremisme på bekostning af landbruget og forbrugerne”, skriver AgroNotizie, som er et italiensk onlinemagasin for landbrugs nyheder .

Ifølge avisen Avvenire vil Riscatto Agricolo have en konvertering af EU’s “grønne nye aftale”,  der sigter mod netto nul-udledning af drivhusgasser i 2050.

Bevægelsen, der ønsker, at landmændene skal “respekteres, forstås og værdsættes”, nævner også en række andre traditionelle kampspørgsmål for italienske landmænd, men det er helt nyt, at en afslutning på EU’s klimapolitik er et hovedkrav fra landmændene.

Riscatto Agricolo har ikke ligget på den lade side de seneste dage. Tirsdag demonstrerede bevægelsen i 14 forskellige byer på tværs af de fem regioner Lombardiet, Toscana, Umbrien, Sardinien og Lazio, sidstnævnte hvor Rom ligger.

De unge landmænd har også blokeret afkørsler fra motorveje, ikke mindst fra A1 ved Orte nord for Rom, som er et vigtigt knudepunkt for trafikken mellem hovedstaden og de to regioner Umbrien og Marche. Lignende aktioner har fundet sted i Valle del Salto i Rieti-provinsen, i Orvieto i Umbrien og i Val di Chiana og Navacchio i Toscana.

Kravet om at skrotte klimapolitikken er politisk svagt, analyserede Avvenire, hvilket ikke giver bevægelsen væsentlige chancer for at vinde på det punkt. Der er stadig en udbredt opfattelse blandt ledelsen i det italienske arbejdslivs etablerede organisationer, at “alle skal gøre deres del i omstillingen til en bæredygtig økonomi”, skriver den italienske avis.

Hvor bæredygtigt “det grønne skifte” egentlig er, ser ikke ud til at være kommet på den politiske dagsorden endnu. Financial Times afslørede for nylig, at interne dokumenter fra EU-Kommissionen anslår omkostningerne ved klimapolitikken frem mod 2050 til 1.500 milliarder euro eller ca. NOK 17.000 milliarder hvert år.

Køb “Uncertain Science” af Steven E. Koonin som papirbog og som ebog.