Net Zero-dagsordenen udgør en eksistentiel trussel mod europæisk landbrug. Tyske landmænd reagerer nu kraftigt mod det grønne tyranni, ligesom hollandske og irske landmænd. De får stor opbakning fra folk, der forstår, at det faktisk betyder noget, at du producerer nok mad.

Document har skrevet meget om, hvordan politikeres bekymringer om klimaforandringerne bruges som et våben mod europæiske landmænd. Nu er det Tyskland, der fremstår som den vigtigste slagmark.

Regeringen i Tyskland besluttede for nylig at øge afgifterne på diesel til landmændene, hvilket vil give landmændene 4.000 euro i øgede udgifter i gennemsnit. Det kommer oven i en i forvejen presset økonomisk situation, som i høj grad skyldes klimatiltag og de deraf følgende høje energipriser.

Tyskland kutter subsidiert diesel til bøndene, tross protester

Joachim Rukwied er formand for den tyske landmandsorganisation DBV (Deutscher Bauernverband). Han udtalte i sidste måned:

– Vi skal være til stede overalt på en måde, som landet aldrig har set før.

Og de får støtte, skriver Sabine Beppler-Spahl i Spidset.

Lastbilchauffører, vognmænd og håndværkere har også deltaget i protesterne.

Bøndernes hurtige og organiserede reaktion har allerede alarmeret den tyske regering. Den 4. januar forsøgte man at tage et par skridt tilbage ved at meddele, at tilskud til nye landbrugskøretøjer ville fortsætte, og at afgiftslettelser på diesel ville blive udfaset gradvist i løbet af de næste par år frem for pludseligt i år.

Men disse tiltag har ikke dæmpet bøndernes vrede. For nylig blev en ferierende klima- og økonomiminister, Robert Habeck, forhindret af vrede bønder i, at komme af en færge i Tyskland.

Landmændenes protester, som altså skyldes regeringens planlagte afgiftsstigninger på diesel og maskiner, har siden den 18. december stået på dagligt i Tyskland.

Tyske bønder forhindret Robert Habeck fra å gå av ferge

Striden handler ikke kun om afgiftsstigningerne på diesel. Konflikten stikker meget dybere. Tyske landmænd oplever også krav om at begrænse brugen af ​​kunstgødning. Allerede i 2019 indførte Merkel krav om en reduktion på 20 procent i brugen af ​​kunstgødning, og Scholz-regeringen er fortsat i samme spor.

Planer om yderligere reduktioner i brugen af ​​kunstgødning og pesticider blev annonceret sidste sommer, da den tyske regering er opsat på at opfylde EU’s strenge direktiver om nitrater.

Samtidig erklærede myndighederne skærpede krav til landmænd, der holder husdyr, hvilket fører til endnu større krav præget af bureaukrati, reguleringer og papirarbejde til dem, der hellere vil bruge deres tid på at producere fødevarer.

Det er ingen overdrivelse at sige, at det tyske landbrugs fremtid er på spil. På bare to årtier har utallige gårde allerede måttet lukke. Antallet af bedrifter i Tyskland i denne periode er næsten halveret – fra næsten 450.000 i 2001 til 256.000 i 2022.

Hvis man så forstærker udviklingen ved at indføre klimatiltag, der reducerer produktiviteten og øger driftsomkostningerne, samtidig med at kunderne i stigende grad ikke har råd på grund af inflation og højere renter, så nærmer man sig en perfekt storm.

Takket være regeringens omfavnelse af den grønne dagsorden er den ikke i stand til at imødekomme landmændenes bekymringer, mener Beppler-Spahl. Det er en tendens, der ikke kun rammer Tyskland, men da Tyskland er Europas vigtigste økonomi, er effekten størst, når den tyske økonomi vakler.

Med en landbrugsminister som Cem Özdemir, en militant vegetar, gnider man salt i sårene på tyske landmænd. Som han fortalte tysk tv sidste år:

– Hvis vi alle spiser mindre kød, kan vi alle gøre vores del for planeten.

De tyske medier bakker i høj grad op om den grønne dagsorden, og er mest bekymrede over, at modstanden mod konsekvenserne af klimapolitikken ser ud til at gavne Alternative für Deutschland (AfD). Dette betragtes af flere medier, akademikere og politikere som en trussel mod demokratiet. Men vælgerne synes at mene noget andet, og AfD stormer frem i meningsmålingerne, især i de områder, der tidligere tilhørte DDR.

Regeringens forsøg på at udtvære landmænd som højreorienterede oprørere klinger hult, skriver Beppler-Spahl.

I det landlige Bayern, som er hjemsted for mange af demonstranterne, stemte 52 procent af landmændene på den konservative Christian Social Union (søsterpartiet til det centrum-højre CDU) ved det seneste valg, og 37 procent stemte på det populistiske Frie Vælgere, som ledes af en tidligere landmand.

Det grønne parti Die Grünen taber opbakning, og ligger på omkring 13 procent i de seneste meningsmålinger. Og selvom nogle by-tyskere kan rynke panden over, hvordan landmanden forstyrrer deres hverdag, forstår de også, at landmænd er hårdtarbejdende mennesker, der ikke fortjener at blive angrebet så hårdt af klimafokuserede myndigheder.

Den tyske regerings grønne dagsorden er alt for længe sluppet for ordentlig granskning. Takket være landmændenes protester kan det vanvid, denne politik repræsenterer, ikke længere ignoreres.

Køb “Et advaret energichok“!

Køb billetter til læsermødet med Mikael Jalving her!

</a >