Ole Hasselbalch. Foto: Youtube

Sidste år blev jeg spurgt om jeg ville bidrage til et festskrift for Ole Hasselbalch i anledningen af hans 75-års fødselsdag, og jeg skrev en seks siders tekst med udgangspunkt i mine kulturkamp-erfaringer. Han døde desværre før bogen gik i trykken, og Den Danske Forening valgte derfor at medtage bidraget i ‘Når man ikke vil høre… – En antologi til minde om Ole Hasselbalch’ (2020). Bogen kan købes for 299 kroner her.

Min artikel fik overskriften ‘Fordi nogle ville, at det skulle være sådan’, et Jørgen Bæk Simonsen-citat relateret til vilje. Nationalsindede er oppe imod stærke modstandere, og vil vi vinde kulturkampen, så kræver det dedikation og offervilje. Ole Hasselbalch var også i den henseende blandt de toneangivende. Tre citater…

“Gade Jensen havde ifølge kritikken, skrevet for Den Danske Forening, og gradvist opdagede jeg, at der fandtes en underskov af reflekterede lidt ældre personligheder, der mente det samme som undertegnede, og havde gjort det siden midt-80’erne. En tid med en lalleglad offentlig opinion, og en tidsånd der spejler sig i rmediernes foragt for det nationale. I disse år stødte jeg første gang på Ole Hasselbalch, manden der på vegne af Den Danske Forening tog opgøret med politiserende journalister, og sejrede i retten – gang efter gang.Hele 24 injuriesager. Det aftvang respekt. Det man populært kalder for den fjerde statsmagt, fungerede ikke sjældent som den ideologiske venstrefløjs forlængede arm. Dem de ikke kunne fysisk antaste til Den Danske Forenings velbesøgte møder, kunne de i det mindste kalde højreradikale eller associere med nazisme i den trykte presse.” (Afsnittet: Aktivisten, der blev en del af en flok)

“Socialdemokraternes nuværende udlændingepolitik ville for tredive år siden være blevet udhængt som nazistisk, ikke bare af socialdemokraterne, men også af borgerlige, og her var virkelig et punkt hvor den yderste venstrefløjs politiske sympatier vandt genklang. I slut-90’erne var det svært at mane til klassekamp, i begyndelsen noget nær umuligt, men hvem er ikke imod nazisme og racisme? At Den Danske Forening blev etableret af modstandskæmpere, at Ole Hasselbalchs forgænger på formandsposten Sune Dalgård blev interneret af Gestapo under krigen, var noget nær irrelevant. Man var nazist-racist, hvis man forsvarede ideen om nationalstatslige grænser. At Danmark var danskernes land.“ (Afsnittet: Venstrefløjens vilje)

“Jørgen Bæk Simonsens nyere forfatterskab er lige dele forskning som værdipolitiske markeringer, og særligt en sentens bed sig fast. I det apologetiske kampskrift for Islam ‘Det retfærdige samfund’, der gik i trykken nogenlunde samtidig med at Koran-tro islamister myrdede mere end 3000 amerikanere ved angrebet på World Trade Center, skrev han følgende: ‘Kristendommen er historisk set en mellemøstlige religion, der kun blev en del af danskheden, fordi nogle ville, at det skulle være sådan.’ (s. 181). Bæk Simonsen har sjældent ret, men her er han knivskarp. Når den yderste venstrefløj fra en marginaliseret position i 1960’erne pludselig besad tunge poster i mediebranchen, så var det fordi de havde viljen. Når islamister historisk set har lykkedes med at gøre islamiske samfund til homogene udynamiske samfund, så skyldes det deres urokkelige vilje. Her bør dansksindede tage notater. Vil man vende en uønsket demografisk udvikling, må man bekæmpe indvandringen og leve med de personlige konsekvenser. Det gjorde modstandskæmperne under krigen, Den Danske Forening siden 1986, og hvis jeg som nationalkonservativ blogger (med en Newton-parafrase) har set længere end andre, så er det fordi jeg står på skuldrene af giganter. Folk der tidligt undsagde det bekvemme konsensus, og talte tidsånden midt imod. Blandt de toneangivende hører professor emeritus Ole Hasselbalch. Tillykke med dagen.” (Afsnittet: Nogle ville, at det skulle være sådan)