Nyt

Torsdag aften blev nærværende skribent ringet op på mit hemmelige mobilnummer af selveste Simon ‘Bomberman’ Bünger, ansvarshavende chefredaktør for venstreradikale Redox. Det blev som de fleste nok kan gætte, en meget kort samtale. Dagen efter proklamerede Redox flere steder, at de mandag indledte en artikelserie om ‘antimuslimerne’.

Nu har jeg nærlæst første artikel om de her farlige antimuslimske nationalkonservative, der hvert år mødes under åben himmel på en lokalitet ved Mossø. Er der et formål med artiklen, så må det være at namedroppe tidligere kolleger af undertegnede, hvortil flere er at regne blandt mine nære venner. At give dem et faneblad i det evige Redox-arkiv. “Er der egentlig noget demokratisk odiøst i det, der foregår?” kommenterer Dagbladet Information-redaktør Niels Ivar Larsen retorisk på Facebook. Tværtimod.

Et citat der illustrerer niveauet. Vi har mødt Niels Helveg Petersen.

“Medarbejdergruppen, der iflg. Redox’ oplysninger ikke har noget navn, tæller 10-15 personer og har eksisteret i mere end 11 år. I dens levetid har medlemmerne f.eks. besøgt en lang række højreorienterede politikere, som Mogens Glistrup (og senere hans datter Anne Marie), Pia Kjærsgaard, Søren Krarup, Jesper Langballe og Morten Messerschmidt samt Den Korte Avis’ redaktører Ralf Pittelkow og Karen Jespersen. Listen over udflugtsmål tæller også de tidligere socialdemokratiske ministre Anker Jørgensen og Thorkild Simonsen samt Niels Helveg Petersen (R) og Poul Schlüter (K).”

Jeg ledte forgæves efter inkriminerende detaljer, men nej. Politiske møder med kendte politikere var det værste, altså udover tilstedeværelsen af ‘alkohol’. Artiklen inkluderer to billeder. Begge af undertegnede med en kollega. Det ene taget med telelinse fra en nærliggende spejderhytte under Mosbjerg Folkefest sidste år.

Det andet er tilbage fra 5. februar 2010, da jeg var på ‘fotojagt’ ved en ‘antifascistisk demonstration’. Jeg husker tydeligt dagen. Jeg plagede et par journalistvenner om at tage med, men det blev en kollega-ven der slog til. Få minutter efter Redox tog det viste foto, blev vi banket ned bagfra med flasker af et maskeret tæskehold. Vi røg begge på hospitalet, og han var sygemeldt flere uger.

Måneden efter overfaldet valgte Politiets Efterretningstjeneste at ransage privatadresser for flere centrale Redox’ere, og beslaglagde blandt andet deres server med register over flere tusinde politiske modstandere. Det bringer mig frem til Politikens oprids af sagen mod kollektivet, året efter.

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.”

Historien kort: Demokrater drikker øl af gennemsigtige plastikkrus på en varm sommerdag. Selverklærede ‘antifascister’ på den yderste venstrefløj vil gerne slå dem i hovedet med glasflasker. ‘Make a Smash-hit, Kill a Fascist’, som Redox-redaktøren, skrev på Anarcho forum nogle år før han fik pressekort.

4 svar til “Redox afslører: Politisk interesserede arbejdskammerater er en del af folkefest, har mødt Niels Helveg”

  1. Lenn siger:

    Ja, det er en grum historie, og landsforrædere som Bünger & Co. har alle dage været uslinge på det laveste stade. De er ballademagere for balladens skyld, og den intellektuelle kapacitet (herunder fx viden om steningsideologien islam) er vist ikke dét, der trykker mest under kasketten….

    De burde have været tiltalt for mordforsøg dengang.

  2. Johnson siger:

    “Det ene taget med telelinse fra en nærliggende spejderhytte under Mosbjerg Folkefest sidste år” måske har de ikke fået lov til at lege røvere og soldater, da de var små, et eller andet er der da gået galt.

  3. Hans Und siger:

    Hmm. Jeg synes jeg kan huske et eller andet om, at en af væmligboerne fra Alken udtrykte frygt for festen, bl.a. et eller andet med en hytte det kunne være farligt at bruge under festen. Det skulle vel aldrig være den præcis samme person, der stillede præcis samme hytte til rådighed for Enhedslistens væbnede gren?

  4. Ivan Dybdal siger:

    Hvad gør man med den slags stakler? Er de farlige for samfundet?
    Ja, man skal vel passe på at man ikke bliver overfaldet og de er næppe farlig for samfundet. De vil smadre alt de kommer i nærheden af og samfundet bør sørge for at de ikke kommer i nærheden af ret meget. P.t. lever de nok højt på at de indirekte er støttet af statens dominerende medier, DR og TV2, og Politiken-Information og måske Ekstrabladet.
    De tilhører en yderligtgående del af den socialistiske bevægelse, der vil omstyrte alle demokratiske samfund og indføre diktatur. Derfor er de farlige som Rote Arme Fraktion, som de formodentlig anser som helte.
    Troende marxister er udenfor pædagogisk rækkevidde. De udgør under 20% af vælgerne og de har haft større tilslutning i forrige århundrede, da Moskva var deres ‘Mekka’.
    Faren er at de nu allierer sig med islam og langsomt drejer mod Mekka i Mellemøsten. De er fælles om at hade vesten og de har en fælles interesse i at smadre demokratiet i vesten .