Tavle

Solidaritet – den fagforening, der væltede det kommunistiske regime i Polen – fører an i kampen mod EU’s Net Zero-drøm.

Solidarność (Solidaritet) blev grundlagt i 1980 af fagforeningsfolk og arbejdere på Lenin-skibsværftet i Gdańsk, Polen. På sit højeste havde fagforeningen 10 millioner medlemmer. Det, der startede som en fagforening, udviklede sig til en civil modstandsbevægelse mod det kommunistiske tyranni.

Solidaritet, ledet af Lech Walesa (som senere blev Polens præsident), spillede en vigtig rolle i sammenbruddet af Polens kommunistiske regering i 1989. Nu ledes angrebet mod EU’s grønne tyranni af fagforeningen, som stadig har omkring en halv million medlemmer, skriver den polske journalist Rafał Woś i Spiked.

Siden marts har Solidaritets landmands forbund organiseret en række store demonstrationer mod EU’s »grønne aftale« og især mod de skadelige klima tiltag, der er rettet mod landmænd i store dele af Europa. Solidaritet mener, at EU’s klima tiltag er arbejder-fjendtlige, udviklings-fjendtlige og udemokratiske.

Op mod 100.000 demonstranter mødte op i Warszawa i marts, og det blev efter sigende gentaget i sidste måned.

Til demonstrationen viftede titusinder af polakker med plakater med teksten »Ned med den grønne aftale« og »Lad Bruxelles spise orme«

Tidligere i år demonstrerede landmænd mod det faktum, at billigt korn fra Ukraine, som ikke behøver at opfylde de samme klimakrav, frit kan krydse grænsen mellem Polen og Ukraine. Det truer de polske landmænds købekraft.

Da Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) var ved magten mellem 2015 og 2023, opnåede fagforeningen mange af sine mål, ved at arbejde sammen med politikerne, bag kulisserne. Men pro-EU Donald Tusk, som kom til magten i oktober sidste år, har en anden dagsorden.

Tusk, som er tidligere formand for Det Europæiske Råd, er ikke nogen ven af Solidaritet. Der var ikke mange chancer for en åben dialog, efter at han kom til magten.

Solidaritet stoler ikke på Tusk, og kræver derfor en bindende folkeafstemning, som giver polakkerne mulighed for at afvise den grønne aftale.

En sådan folkeafstemning ville være en reel game-changer i polsk politik. Tusk-regeringen ved godt, at modstanden mod EU’s grønne dagsorden vokser hurtigt. Polen er stadig en af Europas største fødevareeksportører. Polske landmænd ved, hvor værdifulde de er, og de er godt forberedt på at forsvare deres interesser.

Den polske modstand mod den grønne pagt er også resultatet af en stor skuffelse over selve EU.

Så sent som i 2019 var Polen det mest EU-venlige land i Europa. Selvom et flertal stadig støtter medlemskabet, viser en nylig undersøgelse, at 37 procent af polakkerne nu har et negativt syn på EU’s arbejde. Kun Østrig, Ungarn og Tjekkiet er mere utilfredse med EU’s præstationer.

EU bruger samme metode som mod Ungarn: Økonomisk afpresning. EU har tilbageholdt mere end 100 milliarder euro i genopretnings-midler efter COVID-19 fra den polske regering, i et forsøg på at straffe PiS-regeringen, for ikke at omfavne LGBTQ-ideologien, berigelsen fra masseindvandringen, og klimahysteriet. Pengene blev selvfølgelig frigivet, så snart pro-EU Tusk blev valgt ind i embedet.

Almindelige polakker har indset, at EU’s klimapolitik vil koste dem dyrt, og Tusks regering forværrer problemerne. De planlægger at udfase Polens kulfyrede kraftværker, som står for omkring 70 procent af landets energiforsyning og utallige velbetalte job. EU’s Net Zero-mål koster en formue. PiS-regeringen formåede at holde meget af denne politik i skak, men Tusk tilbyder ikke en sådan beskyttelse.

Det er derfor, Solidaritet er vigtig. Lige nu er Solidaritet bedre rustet end nogen anden fagforening til at vise, at EU’s Green Deal vil ødelægge utallige vellønnede, og sikre,  arbejdspladser i industrien. I sidste ende er det den eneste kraft, der kan fange og lede den voksende modstand mod EU’s grønne tyranni.

Kampen mod EU’s Green Deal er langt fra slut. Solidaritet har – ligesom for mange år siden – magten til at sikre, at almindelige arbejdende mennesker sejrer.

Solidaritet overvandt kommunismens tyranni. Nu står de over for endnu større udfordringer.

 

Kjøp «Usikker vitenskap» av Steven E. Koonin som papirbok og som ebok.