En flok tidligere amerikanske embedsmænd, diplomater og militærfolk skriver i et brev, at USA er på vej mod atomkrig med Rusland. Krigen er allerede en katastrofe med hundredtusinder døde og et ødelagt land. En exit-strategi er ikke mulig at få øje på. I stedet har Biden skrevet en blankocheck til Kiev. – Så længe det kræves.

Brevet er blevet gengivet i New York Times og mange andre steder.

Engang var udtrykkene “duer” og “høge” almindelige om amerikanske politikere. Nu er alle høge, men medierne har også taget krigspartiets parti. Oppositionen kæmper for at komme til orde.

Underskriverne erkender, at Putin var den, der invaderede. Men de mener, at USA og NATO bærer et stort ansvar ved at rykke frem til Ruslands grænser, hvilket udenrigsminister James Baker dengang lovede, at de ikke ville gøre.

Den umiddelbare årsag til denne katastrofale krig i Ukraine er Ruslands invasion. Alligevel tjente planerne og handlingerne til at udvide NATO til Ruslands grænser til at fremkalde russisk frygt. Og russiske ledere gjorde dette i 30 år. En fiasko i diplomati førte til krig. Nu er der et presserende behov for diplomati for at afslutte Rusland-Ukraine-krigen, før den ødelægger Ukraine og bringer menneskeheden i fare.

Diplomaterne går ind for “strategisk empati”, man må kunne se sagen fra modstanderens synspunkt. Mens vestlige medier tidligere forstod russisk frygt for omringning, hører man sjældent sådanne toner i dag.

Ruslands nuværende geopolitiske angst er oplyst af minder om invasion fra Karl XII, Napoleon, kejseren og Hitler. Amerikanske tropper var blandt en allieret invasionsstyrke, der uden held greb ind mod den vindende side i Ruslands borgerkrig efter 1. Verdenskrig. Rusland ser NATO’s udvidelse og tilstedeværelse ved sine grænser som en direkte trussel; USA og NATO ser kun et forsigtigt beredskab. I diplomati skal man forsøge at se med strategisk indlevelse og søge at forstå sine modstandere. Dette er ikke svaghed: det er visdom.

Underskriverne kritiserer Joe Biden for at have udstedt et blankt mandat til Ukraine. Biden har lovet at støtte deres kamp “så længe det kræves”. Men hvis Kiev har til hensigt at generobre alle områder, inklusive Krim, er scenen sat for en krig uden ende.

Vi anser præsident Bidens løfte om at støtte Ukraine “så længe det kræves” som en tilladelse til at forfølge dårligt definerede og i sidste ende uopnåelige mål. Det kan vise sig at være lige så katastrofalt som præsident Putins beslutning sidste år om at indlede sin kriminelle invasion og besættelse. Vi kan og vil ikke støtte strategien om at bekæmpe Rusland til den sidste ukrainer.

Vesten har et helt andet syn på Natos ekspansion end Rusland og brevskriverne siger det er nødvendig at se konflikten med Moskvas øjne.

Da Sovjetunionen kollapsede og den kolde krig sluttede, forsikrede amerikanske og vesteuropæiske ledere sovjetiske og derefter russiske ledere om, at NATO ikke ville ekspandere mod Ruslands grænser( assured). “Der ,would not, ville ikke være nogen udvidelse af NATO en tomme mod øst,” sagde den amerikanske udenrigsminister James Baker til den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov den 9. februar 1990. Lignende forsikringer fra andre amerikanske ledere såvel som fra britiske, tyske og franske ledere overalt. 1990’erne bekræfter dette. There would be no extension of…NATO one inch to the east,”

Siden 2007 har Rusland gentagne gange advaret om, at NATO’s væbnede styrker ved russiske grænser var utålelige – ligesom russiske styrker i Mexico eller Canada ville være utålelige for USA nu, eller som sovjetiske missiler i Cuba var det i 1962. Rusland fremhævede yderligere NATO-udvidelsen i Ukraine som især provokerende.

Hvorfor ignorerede Washington advarslerne, både fra russerne og fra vestlige diplomater? Det var ”plenty” af dem.

Igen, selv da den kolde krig sluttede, advarede amerikanske diplomater, generaler og politikere om farerne ved at udvide NATO til Ruslands grænser og for ondsindet at blande sig i Ruslands indflydelsessfære. Tidligere regeringsembedsmænd Robert Gates og William Perry udstedte disse advarsler, det samme gjorde de ærede diplomater George Kennan, Jack Matlock og Henry Kissinger. I 1997 skrev halvtreds højtstående amerikanske udenrigspolitiske eksperter et åbent brev til præsident Bill Clinton, hvori de rådede ham til ikke at udvide NATO og kaldte det “en politisk fejl af historiske proportioner.” Præsident Clinton valgte at ignorere disse advarsler. “a policy error of historic proportions.”

Den nuværende leder for CIA, William Burns, var ambassadør i Moskva. Han skrev et telegram hjem i 2008, hvor han advarede i stærke ord mod at indlemme Ukraine.

“Ukraine og Georgiens NATO-ambitioner rører ikke kun en følsom nerve i Rusland, de afføder alvorlige bekymringer om konsekvenserne for stabiliteten i regionen. Rusland opfatter ikke kun omringning og bestræbelser på at underminere Ruslands indflydelse i regionen, men det frygter også uforudsigelige og ukontrollerede konsekvenser, som alvorligt vil påvirke russiske sikkerhedsinteresser. Eksperter fortæller os, at Rusland er særligt bekymret over, at de stærke splittelser i Ukraine om NATO-medlemskab, med en stor del af det etnisk-russiske samfund imod medlemskab, kan føre til en større splittelse, der involverer voldelig opstand eller i værste fald borgerkrig. I så fald skulle Rusland beslutte, om det ville gribe ind; en beslutning, Rusland ikke ønsker at stå over for.”

Forfatterne beklager, at amerikansk udenrigspolitik er blevet militariseret. Våbenfabrikanterne brugte titusindvis af millioner på at lobbye for NATO’s ekspansion. Pengene gik også til valgkampe. De fik deres vilje. Krigspartiet sejrede.

Men ser man på rekorden i Irak og Afghanistan, er regnskabet i minus. Hvad har USA efterladt sig? Alligevel kaldte Pentagon-talsmand John Kirby tilbagetrækningen fra Kabul for en succes.

NATO-ekspansion er i sum et nøgletræk i en militariseret amerikansk udenrigspolitik præget af unilateralisme med regimeskifte og forebyggende krige. Mislykkede krige, senest i Irak og Afghanistan, har produceret nedslagtning og yderligere konfrontation, en barsk virkelighed, som USA selv har skabt. Rusland-Ukraine-krigen har åbnet en ny arena for konfrontation og slagtning. Denne virkelighed er ikke helt vores egen skabelse, men det kan meget vel være vores fortrydelse, medmindre vi dedikerer os til at skabe en diplomatisk løsning, der stopper drabet og dæmper spændingerne.

Forfatterne har lavet en kronologi over milepæle på vejen mod krig.

1990 – USA forsikrer Rusland om, at NATO ikke vil udvide mod sin grænse “…der ville ikke være nogen udvidelse af…NATO en tomme mod øst,” says USA’s udenrigsminister James Baker.

1996 – Amerikanske våbenproducenter danner komiteen for at udvide NATO og bruger over 51 millioner dollars på at lobbye Kongressen.  spending

1997 – 50 udenrigspolitiske eksperter, herunder tidligere senatorer, pensionerede militærofficerer og diplomater, underskriver et åbent brev, der siger, at NATO-udvidelsen er “en politisk fejl af historiske proportioner.” “a policy error of historic proportions.”

1999 – NATO optager Ungarn, Polen og Tjekkiet i NATO. USA og NATO bomb Ruslands allierede, Serbien. admits 

2001 – USA trækker sig ensidigt ud af den anti-ballistiske missiltraktat. withdraws

2004 – Yderligere syv østeuropæiske nationer tilslutter sig NATO. NATO-tropper er nu direkte på Ruslands grænse. passed 

2004 – Ruslands parlament, passed, vedtog en resolution, der fordømmer NATO’s udvidelse. Putin svarede ved at sige, at Rusland ville “bygge vores forsvars- og sikkerhedspolitik tilsvarende.” 

2008 – NATO-ledere announced planer om at bringe Ukraine og Georgien, også på Ruslands grænser, ind i NATO.

2009 – USA announced  planer om at sætte missilsystemer ind i Polen og Rumænien.

2014 – Legally elected Lovligt valgt ukrainsk præsident, Viktor Janukovitj, flygtede fra volden til Moskva. Rusland betragter afsættelse som et kup fra USA og NATO-nationer.

2016 – USA begins troppeopbygning i Europa.

2019 – USA trækker sig ensidigt ud af traktaten om mellemliggende nukleare styrker. Intermediate Nuclear Forces 

 2020 – USA trækker sig ensidigt ud af Open Skies-traktaten. withdraws

 2021 – Rusland fremlægger forhandlingsforslag, mens de sender flere styrker til grænsen til Ukraine. Embedsmænd fra USA og NATO afviser straks de russiske forslag. submits

24. februar 2022 – Rusland invades Ukraine og starter krigen mellem Rusland og Ukraine.

https://eisenhowermedianetwork.org/russia-ukraine-war-peace/

Oversættelse: Karsten Søberg