De danske mediers helt, Joe Biden, forsømmer ingen lejlighed til at slå om sig med bryske erklæringer, som var han en anden krigsleder af Winston Churchills format. Således holdt han i onsdags en martialsk tale i Warszawa i anledning af årsdagen for den russiske invasion af Ukraine.

Og ifølge den amerikanske præsident kan Vladimir Putin godt begynde at ryste. Han står nemlig over for et jættestærkt og forenet NATO, og den slemme mand i Kreml skal ikke være i tvivl om, at den transatlantiske alliance er forenet og ikke lader sig udmatte. NATO-alliancens Artikel 5 om medlemslandenes pligt til at komme hinanden til undsætning, hvis de bliver angrebet, er nemlig ”en hellig forpligtelse”, og USA vil forsvare ”hver tomme af NATO”, råbte den aldrende øverstkommanderende.

Bidens buldren synes imidlertid ikke at gøre indtryk på Putin, der netop har bekendtgjort, at Rusland vil trække sig ud af atomaftalen med USA, og at han overvejer at genoptage de russiske kernevåbensprængninger.

Som tidligere rådgiver for præsident Trump, generalløjtnant Keith Kellogg, netop har gjort opmærksom på, skal NATO’s Artikel 5 ses i sammenhæng med traktatens Artikel 3, der forpligter medlemslandene til at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. Det gør de fleste af dem, bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien, imidlertid ikke, og det er derfor tvivlsomt, om de kan leve op til løfterne i Artikel 5 – som glade politikere plejer at kalde ”musketereden”. Kun få NATO-lande, så som USA, de baltiske lande, Polen og Storbritannien, opfylder i Artikel 3.

Putin følger naturligvis godt med i, hvad der sker i NATO – ikke mindst, om den vestlige alliance vil blande sig i Ukraine-krigen, men det ser Kellogg ingen tegn på i overskuelig fremtid.

Den russiske diktator kan også glæde sig over Bidens besynderlige Ukraine-politik. På det seneste har ikke bare den amerikanske præsident, men flere andre ledende medlemmer af hans administration udtalt, at USA vil fortsætte med uforbeholdent at støtte Ukraine, så længe det tager. Men som Keith Kellogg påpeger, er det jo ikke en politik. Han vil gerne have at vide, hvordan Biden og hans folk har tænkt sig, at krigen skal slutte. ”Hvordan vil I gøre det? Definer det for det amerikanske folk”, udtaler Kellogg under et interview på Fox News.

Foreløbigt ser det ud til, at USA’s politik – hvis man kan kalde det en politik – går ud på at holde krigen i gang. Washington, som finansierer den ukrainske krigsførelse, synes ikke at have nogen plan om at vinde, eller hvordan det skal gøres.

Hermed minder den amerikanske krigsindsats i Ukraine om alle større krige, som USA har været indblandet i siden Anden Verdenskrig – i Korea, Vietnam, Irak og Afghanistan – som alle er endt uden nogen amerikansk sejr, men har bidraget til at underminere landets stormagtsstilling.