Sahra Wagenknecht er medlem af Forbundsdagen for die Linke. Nu forlyder det, at hun kan stifte et nyt parti. Fristelsen er der, når halvdelen af ​​befolkningen i det gamle DDR og en fjerdedel i Vesttyskland siger, at de ville stemme på hendes parti.

Hvilke politikere kan presentere sådanne tal?

Det er immigration og Rusland, der er de to emner, der tiltrækker opmærksomhed. Wagenknecht er venstreorienteret, men imod immigration, da den underminerer arbejderklassens lønninger og job. Det gør hende til en sjælden fugl til venstre.

Hun mener, at Tyskland har modtaget alt for mange immigranter. Disse truer jobs og økonomi for landets egen arbejderklasse, mener hun.

Wagenknecht er stærkt “anti-woke”. Hendes seneste bog er et opgør med den nye identitetspolitiske aktivisme.

Lige så vigtig er hendes kritik af politikken over for Rusland.

Hun er også mere pro-Rusland end det er normalt selv i Die Linke. I efteråret gik hun fra Forbundsdagens gulv stærkt ud imod “Vestens økonomiske krigsførelse mod Rusland”. Så brød hun partilinjen. Die Linke havde med stort besvær samlet sig om at støtte sanktionerne mod Rusland.

Som et tredje punkt kommer vaccineskepsis. Der har du tre problemer, der forener højre og venstre. Det siger noget om tysk politik, at intet parti er i stand til at modstå denne kritik. Det falder på et individ.

Enhver, der tror, ​​at der ikke foregår nogen europæisk politik, tager fejl. Nu har vi Giorgia Meloni i Italien og endnu en stærk kvinde nord for Alperne.

De Grønne har lovligt stået op for et nedskæring i regeringen, og Wagenknecht giver dem den glatte tur.

For nylig angreb hun De Grønne, et af partierne i regeringen, som det “mest løgnagtige, mest inkompetente og farligste parti” i landet. Hun hævder, at Miljøbeskyttelsespartiet svigter sine egne principper, er ansvarlig for den høje inflation og driver tysk våbeneksport til Ukraine.

Wagenknecht tager politik tilbage til, hvor den altid har været, når den er i live: Med befolkningen.

Hun hører også til den røde adel. Hendes mand er ingen ringere end Oskar Lafontaine, en gammel skikkelse i SPD.

Man kan spørge, om det er autenticiteten, vælgerne savner. Wagenknecht repræsenterer en trussel fra venstrefløjen mod establishmentpartierne. De troede at de kunne gøre, hvad de ville.