Nyt

 

Omkring halvdelen af de jihadister der er rejst til Syrien og Irak for at støtte Islamisk Stat har ifølge det tyske Funke Mediengruppe tysk pas. Det er ca. 500 personer. Nu vil den tyske regering undersøge om man kan fratage dem der ikke er tyskere, deres pas og statsborgerskab.

Dertil er der personer der har deltaget under kurdiske organisationer som PKK der er registreret som en terrororganisation i Tyskland.

Ulla Jelpke fra det venstreorienterede parti Die Linke taler om «ren symbolpolitik» og anser sådan en lovgivning for «forfatningsstridigt».

Der er også kritik hos koalitionspartneren SPD hvor Uli Grötsch som ligeledes sidder i Forbundsdagen kalder det symbolpolitik at tage passet fra jihadisterne. I stedet skal de retsforfølges og «afradikaliseres».

Omvendt mener Armin Schuster fra CDUs gruppe i Forbundsdagen at tilbagevendte jihadister som ikke længere (er tyskere) kan afvises ved grænsen.

Det fremgår ikke nærmere af medieomtalen hvordan det juridisk skal ske.

FUNKE MEDIEN