Kommentar

Nå man fylder 51 år er det ikke mange gaver man får, og udover lidt tøj fra kæresten, så fik jeg blot et opkald fra Østjyllands Politi. Jeg er sigtet efter Retsplejelovens § 189 stk. 3, der kan give op til fire måneders fængsel. Jeg har i forvejen to verserende sager, så det er godt træls, sagt på århusiansk.

Collage: Islamister opfordrer til hellig krig på Nørrebro, dansker bruger grimme ord…

Faste læsere vil huske, at jeg sidste år blev kontaktet af en betjent fra Københavns Politi, der ville have mig til at udlevere IP-adressen på ‘Hr Naturlig’, der tilbage i 2017 havde skrevet en kommentar som muligvis overtrådte Straffelovens § 266b. Få dage efter fik jeg en såkaldt ‘Editionskendelse’, der med trusler om at udlevere mine computere tvang mig til at udlevere log-oplysninger på kommentatoren. Flere mente at det det var et scam, og jeg smed uddrag af kendelsen online. Det er tilsyneladende ulovligt jf. Retsplejeloven, da jeg som vidne er pålagt tavshedspligt i en sag relateret til ‘opklaring af alvorlige forbrydelser’.

“§ 189: Såfremt hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed eller til opklaring af alvorlige forbrydelser taler derfor, kan retten eller politiet pålægge en person, der er afhørt som vidne, tavshedspligt med hensyn til hans viden om sagen. …

Stk. 3. Overtrædelse af pålægget straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”(Danskelove.dk)

Den oprindelige post, som Hr. Naturlig’ kommenterede, dokumenterede herboende islamisters terror-opfordring midt på Nørrebro. “Palæstina er besat, det skal løses med Jihad”, lød det foran Nørrebrohallen, mens tilslørede kvinder med utallige barnevogne diskret fulgte med i baggrunden.