Kopierede/fra hoften

Nørrebrogade, tæt på Escobar København, 22. maj 2019)

Sidste sommer blev Storm over Europas Daniel Beattie overfaldet på Nørrebro. Sagen blev meldt til politiet, men selvom det lykkedes at identificere tre venstreradikale, så endte det med ‘påtaleopgivelse’. Det drejer sig om Victor ‘ezy’ Palsby, Benjamin Lawrence Nørgaard Muasya og Joachim ‘DJ Tool’ Palsby, der på forskellig måde alle er en del af techno-miljøet i København. To af dem står eksempelvis bag eventbureauet ‘Endurance CPH’, der på Instagram undsiger ‘det racistiske system’, og tilslutter sig kampen for en verden ‘free of capitalism and white supremacy’.

Fra Storm over Europa – Opfølgning på da jeg blev overfaldet af Antifa.

“Som en del af jer vil huske, så blev jeg og min ven Jeppe overfaldet af en større gruppe venstreradikale på Nørrebro i maj 2019. Nu er sagen afsluttet, og selv om ingen bliver dømt, så synes jeg, at forløbet er interessant nok til at dele med jer. Mange tror, at politiet slet ikke gør noget i disse sager, men det gjorde de i denne. Det vil jeg gerne rose dem for, også selv om det endte med at påtaleopgivelse for de sigtede.

… Ved hjælp af fotos taget af vidner og videoovervågning kunne politiet faktisk finde frem til nogen af dem, der var involveret i optrinnet. I følge politiet var de personer, der truede Jeppe på baren disse to fyre Victor Palsby og Benjamin Lawrence Nørgaard Muasya. Derudover var der en tredje person, som blev identificeret som værende med: Joachim Palsby. Alle tre er ifølge politiet kendt fra det venstreorientede miljø, og det var højst sandsynligt derfor, at politiet kunne identificere dem ud fra billeder.

Alle tre personer er aktive i det københavnske natteliv og er forbundne til en event og musikorganisation, der hedder Fast Forward Productions. Victor Palsby og Muasya har desuden et event-firma sammen, der hedder Endurance CPH, som holder technofester. Politiet har i forbindelse med sagen ransaget Victor Palsbys hjem og hans telefon. Men selv om de kan placere dem på stedet og endda kan sige, at det var Victor Palsby og Benjamin Lawrence Nørgaard Muasya, som henvendte sig til Jeppe og truede ham, så mener anklagemyndigheden, at der ikke er beviser for at de sigtede deltog i voldshandlinger, ligesom det ikke kan bevises, at de vidste, at der ville foregå vold.

Det første er naturligvis svært at bevise. Jeg blev selv slået ned bagfra af en maskeret person, og aner ikke, hvem det var. Men det andet er måske lidt mere tvivlsomt, da hele optrinnet sådan set startede med at Victor Palsby og Benjamin Lawrence Nørgaard Muasya henvendte sig til Jeppe og truede ham. Truslerne ser dog ikke ud til at have været alvorlige nok til en straffesag. Her er hvad politiet skrev til Jeppe:

‘Efter anklagemyndighedens opfattelse var det Victor Palsby og Benjamin Lawrence Nørgaard Muasya, der tog kontakt til dig på Escobar. De havde en truende adfærd og fremkom med truende udtalelser rettet mod dig.

Efter straffelovens § 266 straffes trusler, som er egnede til at fremkalde alvorlig frygt for den forurettedes eller andres liv, helbred eller velfærd. Det følger af denne formulering, at alene trusler om at begå en strafbar handling af en vis grovhed omfattes at bestemmelsen. En trussel om simpel vold efter straffelovens § 244, stk. 1, er således som udgangspunkt ikke strafbar efter straffelovens § 266.

Udtalelserne ‘du er ikke velkommen på Nørrebro’ og ‘nu er du advaret’ efterfulgt af en udtalelse om, at du godt selv ved, hvad det betyder, falder efter anklagemyndighedens opfattelse uden for det strafbare område i straffelovens § 266. Det er ikke en trussel, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd.’

Og det er altså selv om, at der var et overfald lige bagefter. Truslen skal altså være mere konkret før, at det kan føre til en sag. Det er jo pudsigt, for netop udtalelsen at ‘du godt selv ved, hvad det betyder’ er jo ikke til at tage fejl af. Jeg fik en knytnæve på siden af hovedet bagfra, alene fordi jeg var på det forkert sted på det forkerte tidspunkt, og har de holdninger jeg har. Det er ikke noget nyt på Nørrebro. …”

T/v: Benjamin Lawrence Nørgaard Muasya, demo mod PEGIDA, København, februar 2016)

Endurance CPH på Instagram, 23. juni 2020.

“Everything is political … Fuck the system that’s oppressing, killing and taking advantage of its minority citizens and the working class! Fuck the police for being the violent enforcer of a racist system that is feeding on inequality and oppression and is built on exploitation and murder of BIPOC! …

Techno was born in a black community wanting to create an alternative space, free of capitalism and white supremacy! The commercial so called techno ‘community’ and the global music industry has failed to honor these values, by turning it in to the exact opposite: White and commercial! …

In reckoning of the severe problems we face in racist Scandinavia, especially in Denmark, we have donated a larger amount to the following danish organizations:

Black Lives Matter Denmark
Together Project
Marronage
The Union – Cultural Workers’ Union for Bipocs in Denmark

NO JUSTICE! NO PEACE!
FUCK THE SYSTEM!
FUCK THE POLICE!
POWER TO THE PEOPLE!
BY ANY MEANS!

 

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!

ANNONSE