Foto: Jan Køpke Christensen)
‘Gymnasieelever fanget i kriminel handling mod Nye Borgerlige i Aabenraa’, skrev Nye Borgerliges Jan Køpke Christensen, og berettede om hvordan to fulde gymnasieelever havde ødelagt et par af partier valgplakater. Seancen var fanget på film, drengene blev fundet, og parterne blev enige om at ordne det uden politiets medvirke. En på alle måder god løsning.
Er man højreorienteret kan man dog ikke være offer under en valgkamp, og JyskeVestkysten fandt en for dem brugbar vinkel: ‘De unge blev – uden lovhjemmel – stillet op til seks års fængsel i udsigt for udåden’ (billedtekst)
Journalist Bo Nielsen, her gengivet fra JV.dk – Berusede unge hev to Nye Borgerlige-valgplakater ned: Bagefter truede spidskandidat dem grundløst med op til seks års fængsel.
“Et kriminelt angreb på folkestyret eller uskyldige drengestreger udført under påvirkning af alkohol? Hos Nye Borgerlige i Aabenraa er man ikke i tvivl, efter en lille gruppe gymnasieelever hev to plakater ned med byrådskandidat Hans-Christian Gjerlevsen foran dennes bopæl. Det skulle være dokumenteret med videoovervågning.
Det er partiets spidskandidat, Jan Køpke Christensen, der er manden bag en pressemeddelelse på JydskeVestkystens Facebook-side, hvor der er skruet op for retorikken. Han mener ikke, at Nye Borgerliges måde at håndtere sagen på kan diskuteres.”
“Gymnasieelever fanget i kriminel handling mod Nye Borgerlige i Aabenraa
Gymnasieelever fra Aabenraa er blevet taget valgplakater ned fra Nye Borgerliges formand og kandidat i Aabenraa, Hans Christian Gjerlevsen.Elevernes handling blev taget på film. Så med afsæt i optagelserne og et godt netværk kunne de ansvarlige hurtig udpeges, der straks undskyldte deres adfærd telefonisk over for Hans Christian Gjerlevsen.
Samtidig foreslog eleverne et personligt møde for at understrege deres dybe beklagelse over deres kæmpe fejltrin i en personlig samtale.Eleverne, som havde været til fest den aften, pointerede på mødet, at deres handling var helt og aldeles uacceptabel både over for Hans Christian Gjerlevsen og Nye Borgerlige. Selvom de var påvirket af alkohol hører det bare ikke hjemme i et demokrati og folkestyre.
På mødet understregede eleverne, at det var en kæmpe brøler, som de i den grad har fortrudt. Udover den uforbeholdne undskyldning tilbød de Nye Borgerlige at hjælpe dem med at tage hans valgplakater ned efter valget, hvilket Hans Christian Gjerlevsen indvilligede i.
Så i stedet for melde sagen til Politiet, som efter loven kan dømmes med op til seks års fængsel, valgte Hans Christian og Nye Borgerlige at gå i dialog med de unge om deres ugerning. En løsning, som gymnasieeleverne er særdeles taknemmelige for, så en rigtig dårlig drengestreg endte med at blive til en alvorlig kraftig lærestreg for dem.” (Pressemeddelse, Jan Køpke Christensen, Facebook, 14. november 2021)