Fire udlændinge skal i fængsel i henholdsvis to år, tre år og tre og et halvt år. Det er dommene, fordi de på skift har voldtaget en 15-årig pige i et skur i Haslev midt om natten.
De dømte i sagen er 18-årige Azad Manla Ali, 20-årige Saleh Mohamad Hoso, 20-årige Arian Khan og 20-årige Tobias Vorm (som set på ovenstående billede fra venstre).
18-årige Azad Manla Ali (der laver pistoltegn på billedet, red.) fik tre års fængsel og blev udvist af Danmark. Saleh Hoso og Arian Khan slap for udvisning. De to mænd har sandsynligvis dansk indfødsret – formentlig som bipersoner på lovforslag i folketinget.
Tobias Vorm er af medierne blevet beskrevet som “dansker”. Men han er halv tyrker. Den tyrkiske side af familien, der er på fædrene side, hedder Tüfekcioglu. Faren hedder Ismet Tüfekcioglu.
Mændene erkender, at tre af dem havde sex med pigen. Den fjerde filmede sexakten. De tre mænd har i retten fortalt, at der var tale om sex med samtykke.
Pigen blev kort efter voldtægten undersøgt på Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet. Her konkluderede man, at den 15-årige pige havde underhudsblødninger, blødte fra underlivet og havde mærker efter slag i ansigtet.
Ifølge pigens mor, der vidnede i Østre Landsret, har pigen store psykiske mén efter voldtægten. Pigen har posttraumatisk stress. Hun lider af angst, og hun går fortsat i traumeterapi. Familien har desuden været nødt til at flytte fra Haslev.
*
Journalist Jessica Skovmose fra TV 2 Øst har skrevet udførligt om voldtægten her. Jessica Skovmose udelader af uvisse grunde navnene på de dømte. Normalt omtaler danske medier dømte ved navn, hvis straffen er på minimum ét års ubetinget fængsel.
*