Seneste Redox-podcast har titlen ‘Kampen om internettet’, og det var egentligt meningen, at jeg ville bringe en række citater fra den 38 minutter lange samtale. Gæsten var Maia Kahlke Lorentzen, som jeg har blogget om flere gange, sidst i forbindelse med Cybernaut-rapporten ‘Under indflydelse’, omtalt her. I samtalen taler hun indforstået med AFA/Redox-leder Andreas Rasmussen, der blev dømt for politisk motiveret vold for år tilbage, og gennem længere tid var sigtet efter terrorparagraffen. Anklagemyndigheden opgav dog terrordelen.
Den nævnte Cybernaut-rapport om lukkede højrefløjsmiljøer på nettet var støttet af PET, og nu er PETs ekspert så gået i studiet for at rådgive AFA/Redox om hvordan de bedst kan bekæmpe højrefløjen. Konkret nævnes Nordfront, Rasmus Paludan, Lars Andersen, Generation Identitær, Jordan B. Peterson og blogs. Kahlke Lorentzen ser farlige maskulinitet i højrefløjsbevægelser, og udgangspunktet var bekæmpelse af ‘antifeminisme’. Det studsede jeg lidt over, hvorefter hun forklarede at ‘feminismen er venstreorienteret’. Ærlig snak. Hun bekæmper demokratiske holdninger til højre for midten – for skattekroner, når hun ikke lige rådgiver voldsdømte venstreradikale.
Under Folkemødet i år deltog hun i en paneldebat om ‘tonen i den offentlige debat’, inviteret af Radio LOUD, hvis vært Kevin Shakir også er en del af Cybernauterne. Han har tidligere været ansat af Enhedslisten, men Kahlke Lorentzen er formentligt længere ude. I podcasten gav hun udtryk for, at venstrefløjen historisk havde været gode til at holde højrefløjen væk fra gaderne, men man måtte forstå at internet-drevne fænomener som Paludan krævede andre metoder. Konkret nævnes ‘free jazz’ som kunne overdøve Paludans ord, men det vigtigste i dag var ‘deplatforming’. Hvor er ytringsfriheden i det her? Den er der slet ikke. Venstrefløjen tåler ikke dissens.
Podcasten omtalt hos ‘Storm over Europa’ på Facebook – PET-støttet ‘cyberekspert’ optræder med voldsdømt venstreekstremist.
“Maia Kahlke Lorentzen, der er en af hovedkræfterne i Cybernauterne optrådte i denne uge i en podcast hos den ‘anti-fascistiske’ organisation Redox, hvor hun var gæst hos den voldsdømte leder af Redox, Andreas Rasmussen. Cybernauterne stod for nyligt bag en rapport med titlen ‘Under indflydelse’, som var finansieret af PET gennem deres initiativ @lliancen. PET og dermed skattyderne, havde betalt over en halv million til rapporten, der først og fremmest har til formål at kæde moderate influencers og YouTube-personligheder som Jordan Peterson sammen med nazistiske grupper.
Kahlke Lorentzen har været en venstreekstremist i årevis, men normalt forsøger hun at fremstå mere neutral. Men nu vælger hun helt åbent at optræde hos Redox, der som mange ved, har tætte forbindelser til venstrefløjens antifascistiske tæskehold. Rasmussen, der er chef for Redox og vært på podcasten ‘Under Luppen’ var pudsigt nok i sin tid selv i PETs søgelys, da han var sigtet for terrorvirksomhed. Dette blev han dog ikke dømt for, men han blev dømt for politisk motiveret grov vold og andre forhold. Senere har Rasmussen udtalt, at han intet fortryder.
Det er ikke tilfældigt, at Kahlke Lorentzen optræder hos Redox. Hun har tætte bånd til den voldelige venstrefløj. Blandt andet er hun personen bag organisation Do:topia, som er listet op blandt samarbejdspartnerne på websitet Konfront, som bl.a. var der, hvor der blev skrevet om tidligere Nye Borgerlige-politiker Anahita Malakians’ job i en burgerrestaurant i Københavns Nordvestkvarter. Artiklerne førte til hærværk mod restauranten, og førte til at Malakians mistede sit arbejde. Konfront har ligeledes flere gange været anvendt til at koordinere omfattende voldelige protester mod højreorienterede.
Kahlke Lorentzen omtaler sig selv som anarkist. Hun har også en fortid blandt mere mainstream organisationer som Amnesty International og Greenpeace, men hendes hjerte ligger tydeligvis et andet og langt mere radikalt sted. Hører man podcasten, er det tydeligt, at Kahlke Lorentzen har et ganske særligt forhold til ytringsfriheden, som hun ønsker at begrænse for sine politiske modstanderes vedkommende.
Det undrer mig, at PET finansierer at en venstreradikal udgiver en stor rapport om sine politiske modstandere. Rapporten er af tvivlsom karakter, og det er den netop fordi forfatterne har en ekstrem politisk dagsorden. Her burde der være nogle politikere, der spurgte om, hvorfor PET har givet så mange penge til dette foretagende?”