Simon ‘Bomberman’ Bünger, Ansvarshavende chefredaktør, Researchkollektivet Redox; Foto: 2019)

Venstreradikale Redox har lavet en 86 minutter lang podcast, hvor Simon Bünger og Andreas Rasmussen gennemgår Redox’ 15-årige virke. Alt vrides til uigenkendelighed, men de mange henvisninger til mediesamarbejde er næppe pure opspind. Samarbejdet med Århus Stiftstidende gav for eksempel overskriften ‘Højreekstrem loge tæt på anholdelse’ (2012), men naturligvis ingen anholdelser. Det er stadig lovligt at være uenig med den yderste venstrefløj.

Retssagen mod Redox/AFA satte kontakten til de store medier lidt i bero, men de fik stadig ‘historier trykt’. Redox researcher, og medierne ‘løber bolden i mål’: “Vi er jo bare et værktøj i kampen mod det yderste højre.” Mediernes værktøj i kampen mod enhver form for indvandingsmodstandere. Podcasten kan høres online her.

Simon Bünger, Redox: I sommeren 2006, der er Redox med til at afsløre Dansk Fronts ledelse sammen med Ekstra Bladet. Kan du måske sætte ord på det samarbejde, der sker der, og hvordan det kommer i stand?

Andreas Rasmusen, Redox: Det er sgu’ egentligt et godt spørgsmål, om hvordan det kom i stand. Jeg kan selv huske at have siddet til et møde eller to inde hos Ekstra Bladet. Det var ikke mig, der var den primære kontakt, men der var ikke nogen tvivl om, at der var mange medier som syntes at den her udvikling var ret central.

[…]

Simon Bünger: Jeg ved at der også var samarbejde med flere andre medier osv., lige netop omkring afsløringerne af Dansk Front. …

Andreas Rasmussen: … Det var nazister ik’. Den fortælling ville vi jo gerne have ud, og vi måtte jo bare konstatere, at hvis vi skulle ud med det, så skulle det foregå i de store medier. Det prøvede vi så på. I virkeligheden gik det overraskende nemt i de første par år. Vi havde tætte samarbejder, ikke bare med Ekstra Bladet, men også med Århus Stiftstidende og TV2 Østjylland, og med flere andre medier. Det fungerede typisk sådan, at vi kom med noget research, og sagde at vi har den her historie, den her dokumentation – vil i have den? Så klappede de i deres hænder, og sagde ja, tak. Og så løb de den ligesom i mål derfra. … Nogle gange var vi citeret som kilde, nogle gange var vi ikke. Nogle gange, der havde vi byline på billederne i aviserne.

Andreas Rasmussen, Researchkollektivet Redox og Antifascistisk Aktion; Foto: 2017)

 

Andreas Rasmussen: Den der rapport, det var ikke sjov læsning for dem. Der havde vi så et tæt samarbejde med de århusianske lokalmedier, Århus Stiftstidende og TV2 Østjylland, der kørte rigtig mange historier på basis af den rapport. Og det var i hvert fald med til at sætte det på dagsordenen i Århus, og det var med til at styrke mobiliseringen. Der var en stor demonstration i Århus i 2008…

[…]

Simon Bünger: … efter Århus 08-rapporten og samarbejdet med de århusianske lokalmedier, ligesom har kørt, så fortsætter det samarbejde om den yderste højrefløj i Århus. I 2010 udkommer der en bog ‘Forklædt som nazist’. Vil du fortælle mere om den?

Andreas Rasmussen: Faktisk ikke særligt længe efter at ‘ORG 08’ var udkommet, et par måneder senere, der blev jeg kontaktet af Charlotte Johansen, som jeg ikke kendte, men igennem et par led havde vi en fælles bekendt. Og Charlotte havde en indgang til at få foden indenfor det her miljø, fordi hun kendte en af dem fra sin svømmetid, og så besluttede hun sig for – på egen hånd, at infiltrere det her miljø. Jeg tænkte til at starte med, at det var godt nok risky-business, at det ikke var sådan med vores gode vilje til at starte med. … Vi havde et langt og tæt samarbejde med Charlotte mens hun gennem otte måneder var i nazi-miljøet i Århus. … Efter Charlotte havde gennemført den her otte måneder lange infiltration, så fik hun et samarbejde op at stå med to journalister fra Dagbladet Information, som skrev en bog…

[…]

Andreas Rasmussen: Da det her terrorangreb sker, der er vi på sommerferie, men telefonerne begynder bare at bimle og bamle de efterfølgende dage, og vi laver nærmest ikke andet end at rende til møder med journalister på stort set alle landets dagblade. Der alle sammen gerne vil vide, hvad der er den store historie om militant højreekstremisme i Danmark. Og der fortæller vi så nogle journalister på Politiken om vores arbejde om ORG, og det er de rigtigt interesseret i, så de får simpelthen al den materiale vi har. Og de får også lov til at læse den rapport, vi sidder og arbejder på, den er ikke færdig på det her tidspunkt. … Det resulterer i en række afslørerende artikler i Politiken, forsider. Det resulterer også i at Politiken samtidig kører nogle meget kritiske historier om os og vores arbejdsmetoder, hvor man kan sige, at der blev sgu’ nok brændt nogle broer der. Den håndtering de havde af det, var vi nok ikke så store fans af. De spillede på to heste på det der tidspunkt. Men altså, sådan er det. Generelt vil jeg sige at vi har haft et meget tillidsfuldt samarbejde med mange folk i mediebranchen – det er de færreste der har prøvet at snyde os, og på en eller anden måde bryde aftaler. … Vi fik historien om ORG ud, og det var det vigtigste, selvom det selvfølgelig var nederen for os, at der kom kritiske historier om os efterfølgende.

[…]

Andreas Rasmussen: … på det der tidspunkt blev det tydeligt hvad terrorsagen havde gjort. Der var mange medier der fik et betydeligt mere distanceret forhold til os, der var mange medier som ikke ville røre ved os med en ildtang, ik’. … Mange af dem er så efterhånden vendt tilbage igen, og begyndt at bruge os som kilder, fordi den viden de kan få hos os, den kan de ikke få særlig mange andre steder.

Simon Bünger: … bare fordi der var mange medier, som var stoppet med at bruge os og blevet mere kritisk indstillet over for os, så betød det ikke, at vi ikke havde masse af kontakter, og at vi ikke kunne få historier trykt forskellige steder. Jeg husker tilbage. Der var masse af ting.

Andreas Rasmussen: Det var nok også forkert at sige, at de ikke ville røre os med en ildtang, det var nok upræcist. I virkeligheden ville de bare meget gerne have, at det ikke var os der stod på som afsender. Mine klare oplevelse var, at de jo stadig vurderede at de oplysninger og den dokumentation vi kom med, at den var troværdig og pålidelig. De ville bare ikke have det backlash, som kom bagefter, når de brugte os som kilde. Det gør sig til en vis grad stadig gældende i dag. Vi sidder jævnligt til møder med journalsiter fra en meget bred vifte af store danske medier, og hjælper dem med meget baggrund. Og mange af de artikler der har kørt i andre medier, er nogle der er startet af os, hvor vi har givet det grundlæggende tip og dokumentation, og så har de researchet videre og løbet bolden i mål ik’. Og med supergode resultater. Men det er ikke meget credit vi får for vores arbejde. Når vi kigger tilbage til 2006-8, så var det meget tydeligt, forsåvidt også med ORG-rapporten i ’11, at vi blev anerkendt for at det var os der havde lavet det grundlæggende researcharbejde. Det er heller ikke vigtigt! Det vigtigste er at oplysningerne kommer ud. Vi er jo bare et værktøj i kampen mod det yderste højre. Men det kan stadig godt føles lidt mærkeligt i dag, at se andre medier får ros for nogle afsløringer, som det er os der har startet, som vi bare ikke får credit for.

[…]

Simon Bünger: Vi får en okay modtagelse i pressen, og jeg kan huske at Ekstra Bladet kører en historie på det, og linker direkte til vores rapport. Der dog igen, betyder at vores hjemmeside går ned, da den bliver overbelastet. … Jeg tror det er et par timer på lanceringsdagen, at vi er nede.

[…]

Simon Bünger: … man kan så sige til gengæld, at mange af ting vi havde liggende, halve historier vi havde liggende, som der manglede en masse research på, om Rasmus Paludan. Dem gav vi jo så videre til andre redaktioner, på de store dagblade blandt andet, som havde ressourcerne til at færdiggøre researchen, og køre historierne. Der var i hvert fald nogle af historierne der kørte om Paludan op til valget, som vi kunne genkende, at de kom direkte fra vores tips. På den måde, der havde vi også impact på den valgkamp omkring Stram Kurs i hvert fald.