Nyt

Kurt Westergaard. Foto: Steen Raaschou

All ståhej efter at Samuel Paty blev halshugget, har udløst nye dødstrusler mod Kurt Westergaard, oplyser hans gallerist Erik Guldager. Også Pia Kjærsgaard modtager dødstrusler.

»Kurt Westergaard og andre, der er involveret, har fået trusler, også jeg. Og en del af dem er direkte dødstrusler. Kurt har det skidt med at få den slags mail og sms’er – det er klart. Det har vi alle. Og faren bliver jo understreget af, at Samuel Paty lige er blevet dræbt. Det er ikke bare snak. Det kan være alvor,« siger Erik Guldager.

En af de andre, der har modtaget nye dødstrusler, er Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Kjærsgaard har en arabisk ekspert til at oversætte beskederne, og de mest alvorlige rapporteres til politiet. 15 år efter karikaturkonflikten er konflikten stadig i live. På en måde er det mere alvorligt nu end i 2005/6.

»Jeg har modtaget masser af trusler – også dødstrusler. Mange af dem kommer på min Facebook-profil, og en del af dem er affattet på arabisk. Jeg lader en medarbejder arbejde med det, oversætte og politianmelde. Om der sker noget på baggrund af politianmeldelserne, ved jeg ikke,« siger Pia Kjærsgaard.

 

 

Erik Guldager har skrevet en bog om Westergaard og tegningerne. Men har lovet kunstneren at den først udkommer efter hans død. Westergaard er 85 år.

Muhammed-tegner får nye dødstrusler