Freja Wedenborg på Bergen Universitet, 9. april 2019; Foto: Youtube
For nogle år siden nævnte jeg henkastet Freja Wedenborg, et tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ml). Partiet slog sig i efteråret 2006 sammen med Kommunistisk Samling, og dannede Kommunistisk Parti, der den dag i dag udgiver Dagbladet Arbejderen. Freja Wedenborg skrev for den kommunistiske partiavis frem til 2014, de sidste år som nyhedschef.
“Bogcafé Nordvest har rige traditioner for enhedsarbejde på venstrefløjen. Den ligger for øvrigt lige ved siden af DKPs kommende partilokaler – det kan jo afstedkomme et frugtbart samarbejde… Bogcafeen har rige traditioner for politiske aktiviteter, kurser, fester med mere. Kalenderen på væggen er booket op. Vi sang 1. maj-sange akkompagneret af unge Freja Wedenborg fra DKP/ml på guitar. Jeg selv havde fået vist vej af en partikammerat fra DKP, københavnsformanden Henning Jakobsen. Gry Blom Hempel, en ung Enhedsliste-kvinde, holdt en inspirerende 1. maj-tale. I den fremhævede hun Latinamerika som håbet for en kommende revolutionær udvikling. Hun sammenlignede nutidens ”falske fjendebilleder” i terrorhysteriet med rigsdagsbranden og nazismen i Tyskland. Til gengæld fremhævede hun Latinamerika som et håb om revolution og socialisme…”(SKUB, DKP.dk, 2006)
Siden blev hun underviser på RUC og ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og er sågar medlem af Dansk Journalistforbunds bestyrelse. På Linkedin noteres, at hun pt arbejder for Rina Ronja Kari, EP-kandidaten med en fortid i Rød Ungdom. Rød Ungdom er opløst, men gruppens Revoshop.dk eksisterer stadig, og her kan man købe diverse propaganda for erklærede militante Antifascistisk Aktion. Revoshops adresse i Nordvest deles af flere kendte venstreradikale, herunder Freja Wedenborg.
Hun har specialiseret sig i ‘digital kildebeskyttelse’, har udgivet en såkaldt ‘cryptoguide’, der blandt andet anbefaler brugen af krypteret kommunikation, herunder ‘Signal’-app’en.
‘Signal’ er i øvrigt også den besked-tjeneste Antifascistisk Aktion benytter sig af. På hendes Twitter-profil deler hun opdateringer om højrefløjen fra personkredsen omkring Antifascistisk Aktion og Researchkollektivet Redox. Forbind selv punkterne.
Freja Wedenborg på Twitter, 2019: Andreas Rasmussen, Rasmus Preston, Redox…
“Kan bruges af alle, der har brug for at kommunikere fortroligt og undgå den digitale overvågning.” (om Freja Wedenborgs ‘Cryptoguide for journalister – Håndbog i digitalt selvforsvar’, Forlaget Ajour, 2015)