Det startede på min facebook som en diskussion om Pernille Vermunds indvandringspolitik, men endte hurtigt i en animeret meningsudveksling om, hvad islam går ud på.

Der er mange spørgsmål:

Er islam en religion eller en politisk ideologi?

Kan vi forbyde islams politiske dele, og tillade resten?

Det er ikke så svært, som det lyder.

For nu at tage islam-definitionen først.

Vi skal finde den kerne i ideologien/religionen, der gør, at islam er islam, som bekræftes af islams mest ansete helligskrifter, og som gennem 1400 år har vist sig brugbar, når man skulle forudsige ummaens (den islamiske nations) næste skridt.

Sådan vil jeg beskrive islams kerne:

Hele verden tilhører Allah, og alle mennesker fødes som muslimer. De dele af verden, der ligger uden for ummaens kontrol, er at betragte som ulovligt okkuperet område, og de vantro er desertører, som har forrådt Allahs sag. Muslimer kommer derfor ikke til vantro lande som gæster, men som de retmæssige ejere

Islam handler frem for alt om magt, og hvad man kan bruge magten til – altså om præcis det samme som politik. Det vil derfor være fornuftigst at rubricere islam som en politisk ideologi – med visse religiøse indslag.

Jeg har spurgt flere islam-professorer, hvor meget politikken fylder i islam. En sagde 90 pct., andre mente, at det snarere var 95 pct.

Men kan man så ikke isolere alle godhjertede udtalelser i Koranen, i hadithen og i siraen? Så kunne man slå dem sammen til en meget venligere udgave af Allah. Noget i retning af: Hør fætter Allah søsætte  et helt nyt projekt på næste års folkemøde! Han vil her forklare, hvorfor han tog så grumme fejl i første omgang.

Det kan man selvfølgelig prøve, men man skal gøre sig klart, at man hermed forøver et langt værre anslag mod islam end Jyllands-Postens Muhamed-tegninger.

Et sådant forsøg vil møde forbitret modstand i moskeerne, blandt islams lokale magthavere og internationalt. De ved nemlig udmærket, at deres magt beror på snedig politik. Og de har intet at bruge “bløde” vers til.

I øvrigt skal vantro danskere holde sig langt fra islamiske reformbestræbelser.

Skal den muhamedanske verden rykkes ud af 1400 års fordummelse, må det blive muslimernes eget værk. Det gælder både i Saudi-Arabien og i Vollsmose.