Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen er nu ude med et forslag om, at friskoler skal dokumentere, at de overholder friskolelovens krav om, at skolerne
“efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Et krav, der naturligvis ikke tager sigte på Bordings Friskole eller Zahles skole, men på de mange muslimske friskoler, der har så åbenlyse problemer med at gøre deres elever samfundsparate, at selv socialdemokraternes populistiske leder, Mette Frederiksen, har taget bestik af stemningen i folkedybet og krævet lukning af alle muslimske friskoler.
Af uransagelige årsager blev dette ellers glimrende forslag ikke fremmet, og nu er Dansk Folkeparti så ude med en blødere version, hvorefter skolerne skal dokumentere, at de lever op til friskolelovens krav.
Hvordan en skole skal kunne godtgøre, at den forbereder eleverne til at leve i et frit og åbent demokrati og styrke deres demokratiske dannelse, er ikke nærmere specificeret, og det lyder faktisk også som en håbløs opgave. Ja, faktisk lyder Alex Ahrendtsens forslag som en gratis omgang signalpolitik, der mest har til hensigt at forsikre kernevælgerne om, at man stadig er indvandringskritisk – og samtidig forsikre de mere løstsiddende vælgere om, at man ikke er så hardcore islamkritisk, så det gør noget.
Havde Dansk Folkeparti stadig fordums stamina og målrettethed, når det drejede sig om at værne om Danmark og danske værdier, så ville man ikke sidde og fedte med et håbløst og ineffektivt forslag om at indføre et dokumentationskrav i friskoleloven. Så ville man påpege det ganske indlysende, at man bør lukke alle muslimske friskoler med det samme og med friskoleloven i hånden, da ingen friskole baseret på islamiske værdier vil kunne leve op til lovens krav om at opdrage eleverne til frihed, folkestyre og kønnenes ligestilling.
Det virker grangiveligt som om Dansk Folkeparti er blevet mere optagede af at holde på de volatile vælgere og beskytte deres nyerhvervede position som midterparti, end af at holde deres gamle mærkesager i hævd.
DF taber stemmer for tiden, bl.a. fordi de ikke som en selvfølgelighed går ind for Mette Frederiksens yderst fornuftige forslag.
Måske mener DF at der er så rigeligt med muslimske børn i folkeskolen i forvejen?
For det er folkeskolen, der skal integrere de tusindvis af elever, som ville forlade de muslimske privatskoler.
Muslimer er endogame og klanbaseret. De gifter sig tæt på familien fordi de anser andre som fremmede. Islam resonere i høj grad med disse familieværdier og retsfølelser og er måske nok delvist vokset organisk som et regelsæt mellem klaner hvor man viser hensyn og ikke krænker hinandens familiers ære. Man holder kønnene adskilt og man giver ikke kvinder hånden fordi det vil gøre kvinden uren og kaste skam på familiens ære. Friskolerne bygger på bevarelsen af disse familieværdier. Flere antropologer som Akbar Ahmed siger, at muslimerne reelt set vestlige samfund og værdier som en trussel for de klanbaseret families ære og renhed. Så, hadet mod vesten har ikke bare rod i islam men i familieværdier islam resonere med. Jeg tror aldrig de kan integreres. Vi ved også fra amerikansk forskning fra Harvard, at etnisk forskellighed/multikultur ødelægge tillid og civilsamfund. Så uden tørklæder og islam var det sikkert heller ikke lykkes.