Siden Pia Kjærsgaard torsdag aften i Debatten kaldte EU for “en rotterede” er stort set samtlige medier og politiske partier faldet over hende. Forargelsen vil ingen ende tage:
Ronkedoren Uffe Ellemann-Jensen mente, at Pia Kjærsgaard havde besudlet sit hverv, der ikke skal “…profaneres med vulgære udfald mod andre demokratiske institutioner, som Danmark skal samarbejde med”, Information mente, at hun forsøgte at “…grise andre til i den skandale, som Dansk Folkeparti har fremkaldt med sit misbrug af EU-midler” og Folketingets præsidium har udbedt sig “en forklaring” på Præsidiets næste møde den 9. november.
I det hele taget synes hele den toneangivende og politisk korrekte elite at være eksploderet i en art selvsuggererende raseri over Kjærsgaards kontante, men vel egentlig også ret præcise, beskrivelse af et udemokratisk EU på randen af kollaps.
Ud fra en umiddelbar betragtning står reaktionerne på udtalelsen overhovedet ikke mål med dens indhold. Men spørgsmålet er, om de seneste dages intensive angreb på Pia Kjærsgaard ikke snarere skal ses som et udtryk for en yderst trængt elite, der i afmagt over udsigten til en snarlig implodering af tidligere så magtfulde institutioner – griber enhver lejlighed til at føre krigen over i fjendens lejr.
For presset på bastionerne er til at få øje på – også ude fra: Briternes fravalg af EU har klangbund hos befolkningerne i mange medlemslande, der i stigende grad vender sig væk fra det kunstige supranationale og tilbage mod nationalstaterne, og i USA har FBIs genoptagelse af efterforskningen mod Hillary Clinton givet ny luft til Trumps muligheder for at indtage Det Hvide Hus. Bliver han præsident, vil samme udvikling ske i USA.
Der er nok at bekymre sig om, hvis man tilhører det toneangivende, anti-nationale og politisk korrekte mellemlag – og dette kan være en væsentlig del af forklaringen på det kollektive hysteri, der har spredt sig, bare fordi Pia Kjærsgaard kalder EU for en rotterede.
Det var og er en fuldstændig legitim politisk udtalelse fra en politiker, men næ -nej: Fordi det er Pia Kjærsgaard og fordi hun ud over at være politiker også er formand for Folketinget (sic!), bruger man dette figenblad af en formalitet til at klappe til hende og ydermere fordreje betydningen af “rotterede”.
Der er altid noget sært afslørende over sådanne overreaktioner – ikke mindst når de hviler på et tilkæmpet formelt grundlag. I hvert fald var der ingen af de nu så harmdirrende politikere og medier der var ude med en rive af tilsvarende størrelse, da Mogens Lykketoft deltog som hovedtaler ved en pro-palæstinensisk og anti-israelsk demonstration i 2014.
Det var tværtimod helt i orden, for som Lykketoft udtalte til Berlingske:
»Jeg talte ikke som Folketingets formand, men som et engageret menneske og folkevalgt socialdemokratisk politiker. Og det gjorde jeg også klart for arrangørerne,«
Javel, ja….
Alle hyklerne står i kø.
Selvfølgelig har Pia Kjærsgaard ret. Hun siger det ret ud. De øvrige overfalder hende, men ved at det er sandheden. Størstedelen af den danske befolkning ved det og følger hende. En sådan reaktion fra politikerne fremkalder netop politikerlede