I sidste måned proklamerede forskningschef i journalistisk filosofi Ejvind Hansen, at vi i debatten ofte glemmer at ytringsfrihed mere er et middel end et mål, at man burde tage hensyn til “hvilken slags ytringsfrihed vi ønsker”. Bizart, da der i et liberalt demokrati jo næppe bliver enighed om hvad der er slutmålet.
I kølvandet på dommen over Ole Flemming Nielsen, påtænker flere partier at kulegrave racismeparagraffen, da de ikke mener det bør være ulovligt at kritisere islam. Misanten om ikke Lars Werge, tidligere sportsjournalist for Ekstra Bladet, nuværende formand for Dansk Journalistforbund, er helt uenig.
Dommen viser efter hans mening at racismeparagraffen virker efter hensigten. Flere truer i kommentarsporet med udmeldelse. Fra Journalisten – DJ-formand bakker op om racisme-paragraf.
“… hvis det står til Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, er racisme-paragraffen god og bør bevares.
‘Ja, jeg synes, den virker efter hensigten. Paragraffen har en regulerende effekt i forhold til ytringsfriheden. Jeg tror, den skaber eftertanke hos nogle i forhold til, hvad de siger, og hvordan de siger det,’ siger Lars Werge.”
Forklaringen er helt fantastisk. Lars Werge har tilsyneladende ikke forstået at Ole Flemming Nielsen jo netop blev dømt selvom han specifikt ytrede sig om ‘ideologien islam’ (islamisme). Lars Werge kan ikke have brugt mange sekunder på det faktuelle. Racismeparagraffen stækker vingerne hos islams modstandere, og er hermed per definition en god ting. Man savner ord.
“DJ-formand Lars Werge mener, citatet er et eksempel på, at racisme-paragraffen virker efter hensigten.
‘Det citat skærer rigtig mange mennesker i denne verden over én kam. Det, manden kan have ment, er islamisme og ikke islam. Det er straks noget helt andet. Jeg synes ikke, det eksempel tjener til at sige, at vi skal have ændret eller fjernet paragraffen. Jeg synes ikke, vi i dette land lider af berøringsangst i forhold til emner og temaer som flygtninge og religion,’ siger han.”
Vi har en skandaløs journaliststand i dette land.
Mørke midt på dagen
Lars Werge: “Det, manden kan have ment, er islamisme og ikke islam. Det er straks noget helt andet.”
I så fald mangler vi en forklaring på, hvordan man skelner mellem islam og islamisme. Jeg synes det er stærkt, at Lars Werge kan kalde det “noget helt andet”, eftersom vi til dato ikke har set en entydig og almindelig anerkendt definition på forskellen.
Hvis nogen havde spurgt mig, hvad forskellen er, ville jeg sige, at islamisme er islam som ideologi. Og det var jo lige netop islam som ideologi, Ole Flemming Nielsen kritiserede.
Der bliver trængsel foran muren når revolutionen kommer…
Journaliststanden er en del af magten, ikke dens kontrollanter, når sandheden ikke passer i deres kulturradikale kram..
Retten slog jo fast, at der ikke er forskel på islamisme og islam. Desværre gjorde den det samtidig strafbart at sige det.