Sublim kronik af Casper Gronemann i Berlingske – Facebook: Et forsvar.

“De sociale medier – og Facebook især – er det største fremskridt for den åbne debat i menneskets historie. … Den moderne teknologi har givet bonderøven, stilladsarbejderen og kældermennesket en direkte kommunikationskanal til savoir-faire-regimets samtalekøkkener. Til overklassens gru betyder det, at den nu må stå model til meningsdannelsen på samfundets bund, der som bekendt ikke altid er lige velpoleret. Det har ført til, at de sociale medier er kommet under heftig beskydning. …

Hertil kommer den ubekvemme sandhed, at underklassen aldrig har talt særligt pænt. At plædere for udelukkelse af dem, som ikke behersker ‘den pæne tone’, er per definition ekskluderende, fordi det opdeler debatten på baggrund af folks evne til sproglig indpakning. Samtidig er fokus på sprogets emballage en forbigåelse af indhold – en appel til, at formen i en udtalelse tillægges mere vægt end pointen. …

Der er intet nyt i, at sproget er det singulært vigtigste værktøj til at adskille de herskende fra de herskede. Det nye er, at den sproglige barriere, som før blokerede folk, som de er flest, fra landets debatplatforme – aviser, breve og politiske møder – ikke eksisterer på Facebook. …

Jeg sletter aldrig noget på min væg. Heller ikke selvom det er rigtig grimt. For det første fordi, det ville være som at stikke sine øjne ud og fornægte en virkelighed, der eksisterer, uanset hvor meget man forsøger at moderere den.

Men for det andet, fordi jeg er mit privilegium pinligt bevidst. Mit ordforråd giver mig adgang til aviser og andre medier, og en stærk platform på de sociale medier. At begynde at censurere folks adgang til debatten, fordi deres evne til at formulere sig er ringere end min egen, ville ganske enkelt være det ultimative udtryk for meningsarrogance.”