Når ubekymrethed bliver til hybris (af LFPC)

Positionerne i debatten om masseindvandringen fra Mellemøsten er i opbrud, og det går stærkt lige nu. Så stærkt at det kan være velgørende at tage bestik og konstatere, at det blot er fire måneder siden at pro-indvandringsfløjen kunne operere stort set uimodsagt i mainstreammedierne med udgangspunkt i nogle enkle, ureflekterede antagelser om et fravær af ødelæggende konsekvenser for os selv, og tilførsel af højtuddannet arbejdskraft. Advarslerne om en irreversibel, ødelæggende samfundsudvikling hørtes kun fra ‘the usual suspects’ i læserbreve, blogs og kommentarer. Spol så fire måneder frem til i dag, og se hvilken forvandling tanken om gramsende hænder på frie kvinder har gjort hos de fleste. Det er nok en udvikling de færreste af os havde forestillet sig ville slå igennem så hurtigt.

Mange af os vidste altså at dette ville komme, og selv forsøgte jeg at sondere terrænet på den anden fløj gennem en emailhenvendelse i september til en lektor i tysk litteratur og samfundsforhold ved et dansk universitet, en mand der jævnligt benyttes som hidkaldt ekspert i netop dækningen af tilvandringen til Tyskland. I min email skrev jeg bl. a.:

De vesteuropæiske lande har i de sidste årtier oplevet voldsomme, samfundsopløsende konsekvenser af indvandring fra ikke-vestlige lande. Al empiri fortæller at den ‘løsning’ i form af massiv menneskeimport som du skitserer vil medføre en eksplosion i forekomsten af voldtægter, overfald, røverier, krav om religiøs særbehandling, diskrimination og hate crimes mod ikke-muslimer, kønsdiskrimination, antisemitisme og terrorisme.

Det tyske samfund vil opleve yderligere fragmentering, vækst i parallelsamfund, reduktion i tillid, voldsomt øgede udgifter til politi, retsvæsen, fængselsvæsen, efterretningstjenester, og hospitalsvæsen (livsstils- og kulturrelaterede sygdomme). Udgifter der vil blive oplevet i form af reduktion i velfærden og trygheden hos de tyske borgere.

I sit svar henviste lektoren til beregninger der skulle dokumentere en økonomisk gevinst ved udlændinge, inkl. flygtninge, bosiddende i Tyskland. Det ville derfor blive en yderligere gevinst at tage endnu flere ind, ganske vist efter visse nødvendige investeringer. Altså ren økonomi, kulturelle forhold glimrede ved deres fravær, dog havde han denne interessante kommentar til mine pessimistiske fremskrivninger:

‘Jeg har ikke tænkt mig at kommentere på dine udsagn om massevoldtægt osv. De er så langt ude, at jeg ikke har tænkt mig at gå ind i en dialog omkring det her’.

Bemærk at han skriver MASSEvoldtægt, hvor jeg kun havde talt om voldtægt. Han vidste med andre ord godt hvad det drejede sig om. Også han kender til voldtægtsstatistikker og tyske politifolks bekymring for no-go-zoner og parallelsamfund, men han har befundet sig i et konsensus-univers med bindinger på informations- og tolkningsfriheden, hvor hensynet til karriere, renommé og gruppetilhørsforhold vejer tungere end tyske kvinders integritet og ukrænkelighed. Det gik da også, lige indtil nytårsaften 2015. Samtidig afslører citatet også en rørende naivitet i fraværet af bekymring over hvor dum man hurtigt kan komme til at fremstå, når man fremturer med påstande man et eller andet sted godt ved ikke har bund i i virkeligheden.