LEDER

Den første lille uge med Document.dk var en prøvelse, men vi er godt i gang. Målet er at skabe en bred netavis, hvor der er plads til lidt af hvert. Tør dokumentation, klip fra medierne, indsendte kommentarer, lidt mere analytiske indlæg, og så naturligvis også billeder fra og af det Danmark vi elsker. Det meste vil i sagens natur være på dansk, i den kendte stil, men vi vil også inddrage indlæg fra Document.no. Flere ser mere, og som udviklingen går, så er der bestemt ikke mangel på stof.

Vi arbejder løbende med at forbedre layoutet. Det skal være nemmere at få et overblik, der skal billedtekster på, og det skal fremgå hvordan man støtter, indsender tips og den slags. Det skal naturligvis også være muligt at dele artiklerne nemt på sociale medier. I aftes kom der kommentarfunktion på, og selvom jeg som redaktør for den dansk Document, nok skal få panderynker over den mere eller mindre berettigede kritik, så vil den direkte kontakt til læserne også være med til at gøre siden levende.

Når det er sagt. Vi lever i en afgørende år, og skulle helst undgå debat om debatten. Det betyder også at I, kære læsere, har et medansvar. Uanset hvad vi hver især måtte mene om det, så bliver kommentarsporet uværgeligt en del af slutproduktet. Hermed ikke sagt at debatten ikke er fri, men enkeltstående kommentarer kan både svække og fremme kampen. Lad os fremme den.

Undertegnede kan kontaktes på kim.document.dk(a)gmail.com.

9 svar til “Et par ord fra maskinrummet”

  1. GOvSx siger:

    Se her var kommentarfeltet på plass. Flott. Som leser vil jeg si at dere har hatt en god start. Det blir spennende å følge dere framover. Godt nyttår – “and good speed.”

    Ja et ønske eller tips om dere vil. Fonten dere bruker er ikke veldig lesevennlig når teksten er lang. Fonten er litt for fet – og synes litt for luftig.

  2. Jan siger:

    Det bliver spændende at følge projektet 🙂

  3. Svend siger:

    Tillykke med den ny platform Kim. Jeg tror, det bliver godt det her, og at du vil nå en langt større kreds af mennesker end med Uriasposten, som mange (især ældre damer 🙂 ), synes, var lige lovlig meget “undergrund”. Det nye mere avisagtige og “lyse” format,. tror jeg, vil blive en fordel på alle måder. Held og lykke med det.

  4. alsidig-akademiker siger:

    Det begynder at se helt godt ud. Jeg har selv kommenteret en del på Uriasposten for år tilbage under et andet navn, men stoppede (næsten) fordi det blev trættende med de hidsige kommentarer fra de mere blodtørstige typer. Til gengæld har jeg fulgt Uriasposten næsten dagligt gennem mindst ti år.

    Du må meget gerne fortsætte din lidt tørre og saglige stil fra Uriasposten, men hvis det nye kommentarformat kan dæmpe sindene lidt blandt kommentatorerne og gøre kommentarsporet en smule mere interessant, er det kun en fordel.

    Det ville også være fantastisk, hvis du kunne få nogle af dine bedre bloggerkollegaer til at skrive regelmæssige artikler, kommentarer etc. Flere vil klart kunne dække et bredere udvalg af emner.

    Der er så nogle af de mere hidsige, der har kritiseret norske Document.no. Jeg er dog slet ikke enig i nedsablingen af den norske side. Jeg synes faktisk norske document.no er glimrende på sin egen måde, og jeg har fulgt den længe sideløbende med andre sider. Den norske stil fungerer nok ikke helt i Danmark – den er måske lidt rigeligt norsk, men derfor kan du sikkert alligevel finde gode ideer der også.

    Hvis du får det til at fungere ordentligt, kan jeg nok godt lokkes til at give et beskedent månedligt bidrag.

    Held og lykke med projektet.

  5. Peter Buch siger:

    Så vidt jeg kan se lægges kommentarer på oven i hinanden den gale vej. Vil jeg hævde det er når normal læseretning er fra venstre mod højre, ny linje sættes under allerede eksisterende…
    Kan det eventuelt ændres så nye kommentarer kommer neden undre ældre?

    • Erik Balle Povlsen siger:

      Øverst til højre, lige over kommentarer kan man sortere efter ældste/nyeste.

      Ellers, tillykke med den nye side. Jeg har fulgt Uriasposten i mange år, og sådan bliver det vel også med Document.dk.
      Og hvis maskinrummet svarer til foto`et, ja så bliver det sprødt, brølende, blidt, hvinende, og spændstig som kun en Alfa kan!

      Venligst Erik.

    • Lars Hansen siger:

      Det kan du selv vælge – om du vil læste nye, ældste eller dem med flest likes først.

  6. Lars Hansen siger:

    Held og lykke.

  7. Britta Due Andersen siger:

    Tillykke med siden. Dejligt med nordisk samarbejde. Det er jo ikke et dansk problem, men gælder Europas overlevelse. Om layout: Jeg synes umiddelbart, at den norske side er bedre – mere overskuelig. Noget af det bedste jeg ser i layout er Fria Tider.