Sandheden kommer selvfølgelig i afmålte doser, men det er da paradoksalt at militante venstreradikale hetzes væk fra egen højborg af lokale muslimer, eller for nu at blive i den pro-multikulturelle lingo: ‘Lokalt forankrede aktivister fra Homofobisk Aktion’. Det kommer måske nok som en overraskelse for ideologi-forblindede revolutionære, men de her ‘machoidioter’ overfalder faktisk ikke kun seksuelle minoriteter. Interessant kommentar af Sille Lindeberg fra Antifascistisk Aktion på venstreradikale Modkraft.dk – Det her er Folkets!.

“Da jeg var lille fik jeg ofte at vide, at jeg var grim. … følelsen af at være eftertragtet som jeg er, at andre synes jeg er lækker, og at jeg ikke behøver at performe et køn for at føle mig i sikkerhed, kan jeg takke socialismen, feminismen og den venstreradikale bevægelse for.

 

Selvfølgelig kom der andre problemer ved at være lesbisk, kønsoverskrider og autonom. … Nu er det 10 år siden jeg sprang ud som homo, og 14 år siden jeg blev socialist. Min optimistiske tilgang til at kunne forandre verden findes endnu, men den har fået nogle skår i kanten.

 

… For en måneds tid siden kom så den dag, hvor jeg ikke sprang ud. Jeg blev så bange, at jeg ikke turde sige noget af frygt for at blive tæsket eller faktisk at dø. Det skete hverken i Rusland eller i Pisserenden, men på dørtærsklen til Folkets Hus. En machoidiot overfaldt en fyr, der var til fest, fordi han havde kysset med en anden mandlig festdeltager. Jeg stod tilfældigvis imellem dem, og mine seje venner reagerede lynende hurtigt og fik dannet en mur mellem den maskerede homofob og indgangen til festen. Derpå fulgte nogle minutter med diskussion. Ikke blot med overfaldsmanden, men også med nogle af dem, han hang ud med. Han sagde: ‘Det her er Folkets! De skal sku da ikke sidde og snave her. Det her er Folkets! Klamme bøsseludere.’ Selvom hans venner var enige med os i, at man ikke slås i Folkets Park, kunne de nu godt forstå ham: ‘De sad jo og snavede, og det er sku for ulækkert.’

 

I minutterne hvor homofoben pustede sig op, gjorde sig klar til overfaldet, overfaldt den ene af dem som havde siddet og kysset i huset og bagefter gik rundt i gåsegang med maskering på, som om han ladede op til 2. omgang, var jeg sikker på, at nogen ville komme meget alvorligt til skade. Hvad enten han ville bruge kniv, slagvåben eller blot de bare næver, virkede han tilpas dedikeret til, at han ville være i stand til at gå hele vejen.

 

Vi fik lukket festen… jeg er skide træt af Folkets. Jeg er skide træt af alle de episoder mine queer-venner fortæller om – små og store oplevelser med sexisme og homo- og transfobi, som gør, at mange ikke bruger huset længere. … Hvis det her er Folkets, så er jeg ude. I kan lukke huset og bygge en Burger King – Det ville sgu være mere solidarisk.”

(Folkets Hus på Facebook, 4. oktober 2015)

Kontekst: ‘No borders’-støttefest, et forsøg på forbrødning mellem venstreradikale og lokale muslimer, i ly af flygtningestrømmene.

“… en af vores gæster blev udsat for vold af en af vores stamgæster fra (kvarteret). Episoden opstod i forbindelse med en støttefest som blev afholdt i Folkets Cafe som No Borders afholdte.” (Facebook, 4. oktober 2015)

“Folkets Hus ligger klos op ad parken og bestyres af godhjertede, venstreorienterede mennesker. … denne aften talte gadedrengene og de autonome om løst og fast, men én ting var alle enige om: Vi har en skandaleregering, og Inger Støjberg er ikke i besiddelse af et gram empati. Derfor talte de også om, om der mon kom flere flygtninge, og om politiet ville gribe til anholdelser.

‘Vi står klar, brormand,’ sagde en af blågårdsdrengene til mig… En autonom pige kom over og spurgte min jyske brormand og mig, om de også kunne bruge vores bil. Selvfølgelig var vi klar på at hjælpe, så længe vi fik en københavnsk stifinder med til at vise vej. Og pludselig lød der råb i mørket: ‘Hovedbanen nu!’ Det blev selvfølgelig også oversat til jysk, så vi forstod det: Vi skulle ind til banegården med det samme, så alle løb hen til bilerne. Vi bragede gennem gaderne for at tage imod de flygtninge, der kom fra Rødby med toget, inden lovens lange arm nappede dem.

… Via et smart telefonkædesystem, som de autonome havde iværksat, blev der ringet til bandedrengene, der agerede chauffører og fik besked på, hvilke stationer de skulle køre til hvornår.” (Liban Mohammed i Information, 23. september 2015)