Det er slik det gøres i Europa nu. Alt, hvad der næppe er værd at sige, vil bli sagt i al evighed. Og de eneste ting som er værd at sige, vil ikke siges. Hvad er disse tingene? Blandt andet, at vi lever med konsekvenserne af en indvandring og en fantasi om “integration”, der burde have været opgivet for mange år siden. I stedet har regjeringene våre fortsatt å late som om det ikke har noen håndgripelige konsekvenser for verdensdelens fremtid at svekkelsen av Europas yttergrenser og erosjonen av de indre grensene skjer samtidig med et av de største befolkningsskiftene i historien. De later som Storbritannia alltid vil forbli Storbritannia, Frankrike alltid vil forbli Frankrike, Sverige alltid vil forbli Sverige og Belgia alltid vil forbli Belgia.

Nylig fremkom det at Labours studentforening ved Oxford-universitet lader antisemitiske holdninger udfolde sig. Formanden gik af i protest. Et medlem fortæller at hun møder rullende øjne hvis hun sier “som jøde mener jeg”. Men er denne udvikling egnet til at overraske hvis man ser hvad den nye partileder Jeremy Corbyn står for, spørger Douglas Murray.