Israelerne snublet i mars 2007 over bevis for at nordkoreanerne holdt på å bygge en plutoniumreaktor i den syriske ørkenen. Det var et sjokk. Israelerne hadde bare ett valg: Den måtte ødelegges.

Et besøg i Marokko afslører, at palæstinensernes krav om en “ret til tilbagevenden” er uden ethvert historisk, moralsk og juridisk fundament.

Palæstinenserne er det første folk, der er blevet opfundet for at fungere som våben i en masseudslettelse af et andet folk. Tiden synes at være inde for de vesteuropæiske ledere til at stå af, før tabene bliver for store.

Regeringen i Israel udestænger nu en række organisationer der i realiteten arbejder for at sænke staten og samfundet.

Det bornerede livstrætte Europa tror Israel er ved at blive en international pariahstat. Men Israel står stærkere end noen gang. Bibi har udnyttet mulighederne Obamas mislykkede politik har budt på. I bunden på denne forfejlede politik ligger et tab af realitetssans.

Arabernes politik overfor jøderne og Israel har været en sammenhængende katastrofe. For dem selv.

To dødelige angreb på to dage. Israelerne blir mindet på virkeligheden i all sin gru. En skøn 13 år gammel pige bliver knivdræbt i sin seng af en 17 årig palestinenser. De kan ikke la være at tænke at det har med ramadan at gøre.

Den enorme selvdestruktion araberne har hengivet sig til gør det mulig at se på historien med nye øjne. Vestmagterne troede araberne kunde samles i moderne stater, men neglicherede historiske traditioner. Kun Israel viste sig at blive en succes, og den skinner desto stærkere stillet op imod araberstaternes fiasko. Disse kompenserer ved at hade Israel endnu mere.

Når Norge den 17. mai fejrer sin 202. uafhængighedsdag, sker det i vished om, at vi er et folk blandt de mange som er anerkendt og respekteret som en fri og uafhængig nation.

På samme måde som i Norge førte den israelske uafhængighedserklæring til at landet blev invaderet af naboernes militære styrker. Men til forskel fra Norge lykkedes Israel at forsvare sig, så at det meste af landet forblev frit frem til den endelige frigørelse fra fremmed okkupation i 1967…

Man ved: En bestemt del af opinionen føler sig moralsk kaldet til at sammenligne Israel med Nazi-Tyskland. Den ultimate relativisering. Men den kommer i en lidt mere subtil variant: Hvis man får israelerne selv til at føre lansen, er det enda mere effektfuldt. Det var det Jyllands-Postens meget erfarne korrespondent Gunnar Willum gjorde onsdag da […]