Sympatien for IS kan tegnes i koncentriske cirkler. Den yderste, hvor sympatien er svag, omfatter mange på grund af det allerede høje antal muslimer i Europa. Når 27 procent af britiske muslimer har sympati for jihadisterne som slagtede Charlie Hebdo, er det et uhyggeligt højt tal. Så kommer de der tilslutter sig IS’ budskab, og de der kan tænke seg at give aktiv støtte. Det er interaktionen mellem disse cirkler og deres påvirkning på de øvrige muslimer som til sammen skaber et massivt sikkerhedsproblem.

Det er helt utroligt. På rad og række står “forskere” frem og sier: “Vi må vænne os til terroren”. Den kendte svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp, sagde det i løbet af helgen, samt en stribe norske “forskere”, endog analysechef for det norske sikkerhedspoliti, Jon Fitje Hoffmann, gentog det samme efter Paris-terroren fredag 13. november.
Dette er ikke “forskere”. De har forladt eller misbruger deres autoritet i politisk øjemed. Det kaldes defaitisme. Faneflugt. Ingen sagde i 70’erne, som samfundet måtte vænne sig til at røde terrorister skød sig selv ud af fængslet …

Molenbeek i Brussel er ikke det eneste sted i Europa, hvor jihadisterne trygt kunne skjule sig blandt venner og bekendte. I Frankrig har vi mindst 100 sådanne kvarterer, siger den socialistiske franske minister Patrick Kanner. Integrationen har fejlet. Overalt. Og ingen ved, hvordan dette kan vendes. Det foregår reelle, socialt hurtige og store forandringer. Og ændringerne sker hurtigere end hvad de “demokratiske” valgsystemer kan håndtere.