Antisemitisme er et så gigantisk problem i Malmö, at selv ledende personer i bystyret ikke kan forstå, hvordan det er blevet så normaliseret. De synes at affeje det som en del af en ikke-svensk kultur, som i et multikulturelt samfund bør tolereres, ja ligefrem gives plads.
Hvis der er børn i den svenske folkeskole i dag, som promoverer en antisemitisk konference, hvad vil disse børn så foretage sig i fremtiden?
Er Sverige virkelig ved at blive et land, hvor jøder ikke længere er velkomne, for en skønne dag at blive et land uden jøder? Og hvis det sker, hvad fortæller det så om Sverige? Og hvem bliver de næste efter jøderne?