I al diskussion om forebygning af radikalisering og sanktionering af ekstremisme, er det et fundamentalt princip man må erkende for overhovedet at kunne bestemme retningen: Demokratiet har ret til at forsvare sig. Det er et såkaldt first principle. Hvis reaktionen kommer for sent, vil den blive brutal. Vi har fortsat chancen til at besinne os og stå op for vores verdier.
Les mer»Mehmet Kaplan er ikke et enkeltstående tilfælde. Socialdemokratiet i hele Norden er ved at blive infiltreret, formelt og uformelt, af islamister. De er allerede sluppet så langt ind i samfundet at det bliver svært at genvinde initiativet. Men politikerne har ikke noget valg, hvis de ønsker at forsvare demokratiet.
Les mer»Konflikten over islam er blevet til en konflikt indad i de nordiske lande, og mellem nordiske naboer. Den er uforsonlig og bitter. Det der gør debat umulig, er at den politiske klasse benytter sig af stråmænd. Det er blevet deres modus operandi.
Der er ved at opstå modsætninger indad i vores lande som vi vil forbinde med noget andet end demokratisk samtale. Apologien har en anden klang efter Paris og Bruxelles. Den er ikke længere preg af uvidenhedens uskyld. Kun ved løgn og bedrag kan man opretholde forestillingen om at være moralsk overlegen.
Og hvad sker der når deres anklager ikke længer har noen kraft?
Flemming Rose var i Oslo sidst uge, i forbindelse med udgivelsen af “Hymne til friheden” på norsk. Han klandret statsminister Erna Solberg for hennes udtalelse om, at vi ikke må tillade at mennesker bliver krænket. Rose, der selv er dødstruet, vil ikke gøre noget med kilden til truslerne. Han lader som det er ædelt at tåle undergravning og krig i eget land. Det er surrealistisk. Solberg går tilbage på sine egne ord. Løftet om at ingen skal blive krænket er tomt. Hun vil gerne trylle problemet væk og tror hun gør det ved at fjerne ordet. Hun er ude af stand til at se problemerne. I stedet vælger hun de gode hensigter som hun ved hun selv har. Hun leger blindebuk med sig selv. Siden hun ikke forstår de andres udgangspunkt kan hun fordømme dem med god samvittighed.
Den gode dansker vil forsvare ytringsfriheden om det så koster ham livet, ikke danskernes ytringsfrihed, men islamisternes. Den norske statsminister vil både være principiel og god. Hun brændemærker de der forsøger sig med en konsekvent islam-kritik. Således kan hun fremstå som den gode mor, for muslimerne. En mindre udgave af Mutti Merkel.
Les mer»Breivik er blevet et ikon på ondskap, ikke bare i Norge, men også internationalt. Dækningen bærer preg af det. Norske medier har investeret så meget i at bruke Breivik som posterboy på den nye høyreekstremisme at udlandet forledes til slutninger som viser sig ikke at være holdbare. Under retssagen han anla mod den norske stat, […]
Les mer»Angela Merkel tildelte det tyske demokrati et alvorlig slag fredag, da hun åbnede for at komikeren Jan Böhmemann kan stilles for retten for majestætsfornærmelse mod Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan. Erdogan har udviklet sig i en retning af stadig mere brutalitet og storhedsvanvid. 2.000 mennesker er trukket til retten i Tyrkiet, anklaget for at fornærme præsidenten. Dette er Caligula-tendenser. For den humørløse er sangen en overtrædelse. Den uden humor kan ikke, eller vil ikke, se satirens virkemidler. Böhmemann beskriver Erdogan bevidst på…
Les mer»Danskere har den frieste debat i Norden. Uden tvil. Men alligevel foregår Trykkefrihedsselskabets møder under mundingen af maskinpistoler, og lørdag også med skodderne for vinduerne. Da må man spørge: Er det fordi debatten er mere fri at den er mere truet? Vort frie samfund er på vigende front. Det var det TV2s dokumentarprogrammer fra moskéerne handlede om. Imamen sa det lige ud. De ved og vi ved, men vi foretrækker skuespillet om at truslerne kun berører nogle få. Det gør de ikke. De gælder alle. Det må siges igen og igen. Paradoksalt og tragisk nog er det de mest liberale som går foran og sier at det er et bevis på vores storsind og frie samfund at vi må tolerere disse trusler.
Les mer»Saudi-Arabien truer med at sælge deres værdier i USA hvis Kongressen gør alvor av arbejdet med at koble Saudi-Arabien til 9/11. Truslen har udløst kraftige reaktioner i USA. Man truer ikke USA i en sag som gælder massedrab på 3.000 af dets borgere. Det utrolige er at Obama-administrationen har stillet sig på kongedømmets side og lobbyer hardt mod loven som vil gøre Saudi-Arabien juridisk ansvarlig. Obama er værre end en realpolitiker. Han mener at islam betyder fred og at også salafisme er fred.
Les mer»Volden, i alle dens afskygninger – både Assads og Brorskabets – er kommet til Europa. De liberale ville ikke forholde sig til det. Flemming Rose er det mest fascinerende eksempel på denne benægtelse. Han står på al-Qaidas dødsliste og vil måtte leve med truslerne resten af sit liv. Alligevel har han konstrueret et forsvar for friheden som omfatter muslimerne. Han vil gerne at det hænger sammen principielt, men det gør det jo ikke. Intellektuelle frygter at miste deres frihed, men hvis det er ensbetydende med at definere friheden som man vil, er det ikke længer frihed. Ordene bliver fuldstændig meningsløse mod det som omgiver os: Politi med maskinpistoler, ude på gaden, inde i gården, opover trapperne og inde i salen. Det undlader ikke at gøre indtryk.
Les mer»Dagbladene forsøger at gøre Zenia Stampes modstand mod udplacering af soldater til noget det ikke er: Anstændig. De tager hende kun i den gode mening: Hun vil ikke ha en militarisering av offentligheden. Det lyder smukt. Men Stampe siger også noget andet, noget ganske andet, og det er dette som er hendes egentlige budskap.
Hun vil forhindre at det opstår en undtagelsestilstand i Danmark. Men hvad om det ER situationen? Da fremstår Stampes argumenter som sabotage, som at hun løber fjendens ærend.
Les mer»