Trumps overbevisende sejr ved præsidentvalget skyldtes en fundamental omstrukturering af det politiske landskab, der også kan øjnes i Europa. Det, vi ser, er ikke de sidste krampetrækninger fra en døende højrefløj, tværtimod.
Matt Goodwin har på et omfattende vælgerdata vist, at Trump formåede at skabe en ny og bredere koalition af vælgere på tværs af generationer, geografi og baggrund. I Europa er Dansk Folkepartis nye arbejdsprogram et uhyre interessant eksempel på noget lignende.
Det er forfængelighedens bedrageriske mål: at fremstå altruistisk, når man i virkeligheden er både konform og selvisk. Den offentlige mening er andres mening, som vi gør til vores, men udgiver for at være vores egen. På denne kunstige og tillagte måde kommer det moderne menneske nemt til at leve udenfor sig selv, gennem andres optik i en frivillig underkastelse. Det moment, forfængeligheden fødes, er det øjeblik, hvor andres meninger bliver en afgørende psykologisk mekanisme i vores tilværelse. Med Rousseaus egen rammende formulering: »Den offentlige mening er for den menneskelige forfængelighed, hvad instinkterne er i naturen.«
Les mer»USA befinder sig i en forfatningskamp, hvis lige ikke er set siden præsident Franklin Delano Roosevelts dyst med Højesteret, da han i 1930’erne prøvede at styrke den føderale centralmagt og implementere en række velfærdsprogrammer, som retten fandt forfatningsstridige.
Denne gang står kampen ikke – i hvert fald endnu ikke – mellem præsident Trump og Højesteret, men mellem præsidenten og en række aktivistiske og venstreorienterede føderale dommere på lavere niveau. Dem er der godt 600 af.
Jeppe drikker, fordi konen banker ham dagligt, ridefogeden mobber ham og degnen gør ham til hanrej. Og Trump hæver toldsatserne for at stoppe virksomhedsflugten fra USA, standse gældsætningen og reducere handelsunderskuddet. USA’s toldsatser hører blandt de laveste i verden.
Les mer»Mens de europæiske antisemitters årtusindlange historie har fremkaldt en vis reaktion og forsigtighed i fremstillingen af dem, finder vi ingen lignende tilbageholdenhed hos den jødiske stats arabiske naboer. De lægger på ingen måde skjul på formålet med deres kamp mod Israel: Jøder har ingen ret til at leve!
Les mer»At udvide NATO mod øst ville være den mest fatale fejl efter den kolde krig, advarede den amerikanske veterandiplomat George Kennan i 1997. Skal vi sige, at han havde ret? Ville krigen i Ukraine være sket, hvis NATO ikke havde ønsket at gøre Ukraine til medlem, men i stedet accepteret, at landet skulle forholde sig neutralt?
Les mer»Fra tidligere at have haft en negativ klang er dekadence blevet en politisk ideologi, som de progressive eliter har fundet ny næring i efter Murens Fald og Sovjetunionens opløsning. Mens kommunismen for længst er forsvundet, er dekadencen år for år steget i politisk kurs til at blive guldstandarden i de vesteuropæiske hovedstæder: Jo mere vi bortødsler, jo større bliver vi selv. Jo større donationer, jo mere merit. Jo mere rigdom vi kaster i grus, jo større bliver vores selvværd.
Les mer»Danmarks statsminister Mette Frederiksen har erklæret, at vi skal blæse på russernes røde linjer og levere våben til Ukraine, der kan ramme dybt ind på russisk territorium. Et skæbnesvangert solonummer, der har udløst direkte trusler mod Danmark fra Rusland.
Danmark er et af NATO’s svageste led og samtidig et af de lande, der går forrest i eskaleringen.
Les mer»Det er skræmmende at opleve, hvor let mange mennesker forholder sig til lidelserne i Ukraine-krigen. Denne idealistiske politiske holdning, kombineret med en ekstrem vilje til at bruge våben, er en irrationel tilgang til international politik og meget farlig. Mange kristne mener, at det er en kristen pligt at hjælpe Ukraine til en retfærdig sejr, selv om det betyder krig med Rusland. Men det er svært at se, hvordan denne irrationalitet kan forsvares på baggrund af kristen tro.
Les mer»I USA foregår der lige nu en drabelig kamp mellem Trump-administrationen, der vandt valget på et program om at gøre op med det demokratiske magtapparts årelange misregimente, og Den Dybe Stat. Enhver bør kunne indse, at USA ikke kan blive ved med at gældsætte sig, når statsgælden allerede overstiger 36 billioner dollars, og hvor rentebyrden snart bliver så tung, at der må skæres i basale velfærdsydelser.
Les mer»