Den er også gal i Polen, hvor statsminister Donald Tusk har fået ørerne i maskinen, efter at nogen har fremgravet udtalelser, som han den 17. marts 2023 fremsatte under et offentligt møde i den polske by Bytom.

”Trump og hans afhængighed af russiske tjenester står ikke længere til diskussion. Det er ikke min antagelse, men er et resultat af en undersøgelse [lavet] af amerikanske [efterretnings]tjenester”, udtalte Tusk, som hævdede, at Trump 30 år tidligere var blevet rekrutteret af den russiske efterretningstjeneste.

Det er tydeligt, at med Trumps valg er far kommet hjem. EU, der ikke havde andet end hån tilovers for Trumps advarsler mod at gøre sig afhængigt af russisk gas, viser pludselig interesse for at skifte til amerikansk gas, som Trump har lovet at producere i store mængder. Denne nyorientering vil givetvis indebære, at Bruxelles begynder at opføre sig bedre i forholdet til Vestens ledende magt.

Hele 96 pct. af danskerne ville ifølge det tyske meningsmålingsinstitut Europa Elects have stemt på Kamala Harris, hvis de havde kunnet. Dermed er Danmark det europæiske land med færrest Trump-tilhængere. Så hvad klager journalisterne over? Deres årelange oplysningsvirksomhed om amerikansk politik har været en så strålende succes, at journalister fra Nordkorea og Iran nok snart kommer på studiebesøg i København for at lære, hvordan man gør.

Torsdag aften oplevede Europa den første åbne pogrom siden nazitiden. Det skete i Amsterdam, hvor horder af muslimer og arabere overfaldt og mishandlede israelere, der var kommet til byen for at heppe på det israelske fodboldhold Maccabi Tel Aviv.
The Times of Israel rapporterer, at ti israelere måtte indlægges på hospitalet, mens det ikke var lykkedes at få kontakt med tre andre.

En af de erfaringer, men kan drage af amerikanernes valg, er, at de etablerede medier har forskertset det meste af deres indflydelse på meningsdannelsen. Folk lytter lytter ikke længere til dem – og med god grund. I årevis har de løjet, fortiet og fordrejet, og de fleste amerikanere opfatter dem ikke som medier i den gamle forstand, men som aflæggere af det demokratiske parti og den dybe stat.

Hvis Donald Trump taber morgendagens præsidentvalg – hvilket jeg stadig anser for sandsynligt – har han i høj grad sig selv at takke for sit nederlag, hvis vi ser bort fra valgsnyd. Han gør det nemlig for nemt for sine politiske modstandere. Gang på gang har han med letsindige og tankeløse udtalelser leveret reb, som […]

Demokraterne sidder på de fleste svingstater, hvor valget i realiteten bliver afgjort, og de har derfor magten til at udskyde afgørelsen af valget så længe, der skal til, for at “finde” de stemmer, der giver Kamala sejren.

Det kan ende med, at den amerikanske højesteret bestemmer, hvem der bliver præsident. Sådan går det i lande, hvor halvdelen af borgerne er affald .

Ikke bare USA, men hele den vestlige verden står over for et politisk eksperiment:
Kan man gennem propaganda og skræmmemetoder få et flertal af befolkningen til at stemme mod deres økonomiske interesser? Vil amerikanerne slutte op bag mere inflation, sammenbrud af lov og orden, masseinvasion af fremmede, der altid vil stemme demokratisk, lawfare mod politiske modstandere, censur og forfølgelse af kritikere?

Biden-Harris har gennem fire år målbevidst mobiliseret FBI og Justitsministeriet til at forfølge og sætte en skræk i livet på enhver Trump-tilhænger. Det hedder ”lawfare”. De har knapt nok prøvet at skjule det, og hvorfor skulle de også det, når de kunne regne med bifald i næsten alle de traditionelle medier?

Kamala Harris og hendes bagmænd ønsker ingen diskussion, for de har ikke et standpunkt, som de kan forsvare. Deres eneste program er ønsket om magt for magtens skyld. Og da de ikke har tidligere bedrifter at berømme sig af, må de ty til at kalde deres modstandere nazister.

On en uge vil det vise sig, om man kan vinde et valg på det grundlag.