Hvor mange gange har vi hørt om Ukraines ”forårsoffensiv”, der skulle tilføje russerne et smerteligt nederlag? Foråret gik, og der kom ingen offensiv. Nu er det sommer, og det hævdes, at offensiven omsider er kommet i gang – foreløbigt uden at rokke ved den stillingskrig, som har været realiteten i halvandet år. Putin holder fast på de ukrainske områder, han har erobret, og der ikke meget, ukrainerne kan gøre ved det – bortset fra at sende deres soldater i kødhakkemaskinen.

Den tidligere republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, siger, at den dæmning, der hidtil har beskyttet Biden-familien mod strafferetlige konsekvenser af deres korruption, er ved at briste. Han henviser til, at selv nogle af de venstreorienterede medier ikke længere kan ignorere, hvad flere whistleblowere har meddelt under ed.

For virkelig at kunne styre befolkningen, må man berøve den sin historiske bevidsthed. Folk må ikke vide og ikke tænke på, at de er led i en kæde af generationer og begivenheder fra fortid mod fremtid. Vi skal helst bringes til at tro, at vi lever i enestående tider befriet fra enhver historisk arv – enhver sammenhæng mellem, hvad der gik forud, og den situation, vi nu står i.

Lærerne og Biden-administrationen vil have, at mindreårige skal undervises i analsex og kønsskifte, mens de fleste forældre er imod. Som svar har Justitsministeriet indledt en kampagne mod de opsætsige forældre for at være ”hjemlige terrorister”.

De gamle vil mindes nazismen og kommunismen, som vi troede var lagt bag os. Vesten vandt jo både 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig. Desværre lever de totalitære tanker i bedste velgående – og er endnu farligere, fordi de færreste opdager det.

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden ofte over med. Som nu vicepræsident Kamala Harris, der netop har holdt en klimahysterisk tale, som rummede følgende visdomsord: ”Når vi reducerer befolkningen, vil flere af vore børn kunne indånde ren luft og drikke rent vand.” Hun må altså mene, at mennesker udgør en forurening og derfor skal elimineres.

Vi havde engang et levende demokrati. Det var dengang, såvel politiske partier som medier kæmpede for vidt forskellige programmer – socialdemokrater mod kommunister mod konservative mod liberale mod radikale.

Men den tid er forbi. Vi lever nu under en slags enhedsvælde, som man selvfølgelig godt kan kan kalde et demokrati, hvis man ikke kan finde på en mere rammende betegnelse.

Jeg har hidtil afvist muligheden af, at de gentagne, opdigtede anklager og retssager mod Trump ville kunne forhindre ham i at stille op til præsidentvalget i 2024. End ikke en fængselsstraf ville gøre det umuligt for han at blive valgt – troede jeg. Men jeg havde ikke forestillet mig, at den af justitsminister Merrick Garland udpegede specialanklager, Jack Smith, ville bruge sektion 3 i det 14. forfatningstillæg som grundlag for en ny anklage. Det ser imidlertid ud til, at jeg tog fejl.

Når danske journalister og politikere beklager Koran-afbrændinger og taler om denne ”hellige bog”, er det udtryk for, at de grundlæggende er enige med islams tæskehold. Studievært Allan Silberbrandt fra TV2 mener, at Koranen er en hellig bog. Det udtalte han to gange i løbet af 15-nyhederne.

Hvad gør man, når den udøvende magt prøver at blive så almægtig, at landet bliver til et tyranni, som vi netop nu ser det udspille sig i USA? Hvad stiller man op, når alle grene af den udøvende magt – Justitsministeriet, FBI, CIA, skattevæsenet og talrige andre offentlige organer foruden næsten hele pressen – har rottet sig sig sammen for at påtvinge borgerne et étparti-system, hvor kun regeringens meninger er tilladte, og enhver kritik kan medføre arrestation og retssager?

Engang var der ”progressive” politikere. Progressiv er, hvad venstrefløjens tilhængere hævder at være i dag. Men at være progressiv er nu noget ganske andet, end tilfældet var for hundrede år siden, og venstrefløjens berømteste præsident, Theodore Roosevelt, 1901-1909, ville ikke have kunnet genkende sine påståede arvtagere.