Vi lever i en Orwell-verden, hvor fire ben er gode og to ben er onde. I dag hedder det: venstrefløj god, højrefløj ond – og det er forbavsende mange højreorienterede villige til at skrive under på.

Før eller siden må der komme et mandfolk og påpege, at hvis det skal udlægges som højreorienteret at ville forsvare landet mod fremmede barbarer, så må man være stolt over at være højreorienteret og ikke krybe i et musehul, når journalisterne begynder med deres udskamning.

Ifølge Patrick Moore er brugen af fossile brændstoffer derfor noget af det bedste, der er sket i livets historie, og mennesket har – uden at være bevidst om det – reddet biosfæren. (Hør hans forklaring ca. 20 minutter inde i nedenstående video.)

Der er en underlig modsætning mellem klimatossernes stadige agitation til fordel for ”grønne” løsninger og det faktum, at de vil af med det, som planterne lever af.

Den polske premierminister har – sammen med Ungarn – lagt sig ud med EU’s magthavere, som fastholder, at åbne grænser er det højeste gode, som må overtrumfe ethvert andet hensyn så som sikkerheden og den offentlige orden. Enhver, der opponerer mod EU’s visioner, er antisemit. I Danmark kan vi glæde os over at have en udenrigsminister, som i et og alt bifalder EU’s fordelingsplaner, således at vi undgår at få skæld ud. Hvad der sker med Danmark, kommer i anden række.

Sommeren er over os, skoven er grøn, bierne summer, fuglene synger, og folk slapper af ved stranden. Vi hører heldigvis ikke meget fra politikerne, som ellers plejer at belemre os med den ene afsindige plan efter den anden til glæde for journalisterne, som får noget at skrive om. Livet burde være godt, men inderst inde fornemmer vi, at roen er et overfladefænomen, og at dybe tektoniske plader er ved at forskubbe hele fundamentet under samfundet.

Før eller siden må myndighederne vælge. Står de på islams eller folkets side i den krig, der for længst er brudt ud i flere europæiske lande? De kan ikke længere dække sig under bekendelser til ”inklusivitet”, ”tolerance”, omsorg for ”fattige og forfulgte” stakler fra Islamistan, og hvad de ellers har fundet på at underholde deres undersåtter med de seneste årtier.

De seneste par dage har den amerikanske højesteret tilføjet venstrefløjen en række alvorlige slag, som vil få dybt indgribende virkninger og demontere flere af venstrefløjens mærkesager.

Torsdag, bestemte Højesteret med stemmerne seks mod tre, at universiteternes årelange optagelsespraksis med at give medlemmer af visse racer en fortrinsstilling frem for andre, var forfatningsstridig.

Jeg har et forslag til de fornuftige medlemmer af Folketinget. Der er ikke mange af dem, men sikkert nogle stykker i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige: Vil I ikke nok spørge Mette Frederiksen, hvordan hun har det med at knytte Danmarks skæbne til det forbrydersyndikat, der har taget magten i Washington, og som bruger sin position til at sælge ud af Vestens interesser til højstbydende?

Under en tale på Saint Anselm College i New Hampshire har den demokratiske præsidentkandidat, Robert F. Kennedy Jr, advaret mod den ”evige krig”, som skiftende administrationer – demokratiske som republikanske – har kastet USA ud i de seneste 80 år. Denne krigspolitik drives ifølge Kennedy af det ”militært-industrielle kompleks”, som præsident Eisenhower advarede mod i sin berømte afskedstale den 17. januar 1961, og som hans onkel, præsident John F. Kennedy, prøvede at sætte en stopper for, hvilket utvivlsomt kostede ham livet.

I USA har de tydeligvis ikke hørt om Barbara Bertelsen eller om, hvordan Den Store Minkdræber har afskaffet grundloven. Ej heller om de politikere, som siden 1983 fremgangsrigt har arbejdet på at omdanne Danmark til et nordisk Afghanistan, fordi de er utilfredse med et land, der er ”stabilt, demokratisk og fredeligt” og derfor gør, hvad de kan, for at importere ustabilitet og ufred i skikkelse af krigsberedte folk fra de varme lande.

For et par dage siden bemærkede Peter Schweizer, der har skrevet flere bøger om korruptionen i Washington DC, at der begynder at komme huller i den dæmning, som hidtil har tilladt Joe Biden og hans familie-klan at sælge USA til fremmede magter uden at skulle høre et ondt ord for det. Denne trafik, der har stået på i årtier, både mens Joe Biden var senator og vicepræsident, har gjort ham til en meget rig mand, mens få har tænkt på at spørge, hvordan det er gået til.