I tidsrummet 29.7. – 4.8. har Sverige oplevet 8 mord – altså et om dagen, svarende til over 300 om året. Danmark har ca. 45 mord om året.
Det har med andre ord været en bevidst svensk politik, at Sverige ikke længere skulle være svensk, men et blomstrende landskab af mangfoldige nationer, kulturer og sprog.

Og det er, hvad man har fået – bortset fra at blomsterne for længst er visnet.

Der er noget højst mærkværdigt ved hele den sørgelige Trump-saga. Har I bemærket det? Næsten ingen demokrat, ingen af regime-medierne og meget få af hans dødsfjender i det republikanske establishment har angrebet ham for den politik, han førte som præsident..Hvad vi er vidner til, er ikke politik, men klassekamp. De rige og mægtige mod de små og magtesløse.

Skulle Trump gå hen og vinde, har han et langt regnskab at gøre op med sine demokratiske plageånder, der har været villige til at undergrave hele retsstaten for at få ram på ham. Vi kan således komme ind i en cyklus af retsopgør mod politiske modstandere, der får USA til at ligne Pakistan og Venezuela, men det bekymrer ikke demokraternes Dybe Stat eller dens venner i de danske medier.

Det slår aldrig fejl: Hver gang, Joe Biden og hans familie-syndikat kommer i vanskeligheder, smider Justitsministeriet et nyt anklageskrift i hovedet på Donald Trump. Det betyder, at Joe kan slappe af, mens den tidligere præsident må bruge sin tid på at forsvare sig.

Engang plejede man at betegne enhver siddende amerikansk præsident som lederen af den frie verden. Nu ledes Vesten af en mafioso, hvis hele politik går ud på at berige sig selv og sit familiesyndikat. Det har længe været et mysterium, hvordan det er lykkedes Joe at blive hovedrig, når han har været i offentlig tjeneste, lige siden han forlod universitetet med dårlige karakterer.

Når politikere som Christian Friis Bach og Lars Løkke Rasmussen udøser deres had til ”hadefulde ytringer”, er de næppe bevidste om det had, de baner vej for i deres febrilske bestræbelser på at behage islams fortalere. Attentatet på mig i 2013 kom umiddelbart efter, at jeg i det meste af offentligheden var blevet hængt ud som noget, katten havde slæbt ind. Et ubegribeligt hadefuldt umenneske, som uden ringeste grund talte dårligt om en forfulgt minoritet.

Man skal være en usædvanlig stor nar for at tro, at svaghed vil blive besvaret med venlighed og tolerance, eller at det vil gøre herboende muslimer mere forhippede på at lade sig integrere. Det vil naturligvis få den modsatte effekt. Hvem vil frivilligt lade sig integrere i en kultur af svagpissere? Hvad er der i øvrigt galt med hadefulde ytringer?

Hvor mange gange har vi hørt om Ukraines ”forårsoffensiv”, der skulle tilføje russerne et smerteligt nederlag? Foråret gik, og der kom ingen offensiv. Nu er det sommer, og det hævdes, at offensiven omsider er kommet i gang – foreløbigt uden at rokke ved den stillingskrig, som har været realiteten i halvandet år. Putin holder fast på de ukrainske områder, han har erobret, og der ikke meget, ukrainerne kan gøre ved det – bortset fra at sende deres soldater i kødhakkemaskinen.

Den tidligere republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, siger, at den dæmning, der hidtil har beskyttet Biden-familien mod strafferetlige konsekvenser af deres korruption, er ved at briste. Han henviser til, at selv nogle af de venstreorienterede medier ikke længere kan ignorere, hvad flere whistleblowere har meddelt under ed.

For virkelig at kunne styre befolkningen, må man berøve den sin historiske bevidsthed. Folk må ikke vide og ikke tænke på, at de er led i en kæde af generationer og begivenheder fra fortid mod fremtid. Vi skal helst bringes til at tro, at vi lever i enestående tider befriet fra enhver historisk arv – enhver sammenhæng mellem, hvad der gik forud, og den situation, vi nu står i.