Medarbejdere ved det israelske medie Ynet har været i Iran for at lodde stemningen og kan rapportere, at iranerne overvejende er yderst pro-israelske og vender sig mod det iranske regimes krigspropaganda. Der er også udbredt tilfredshed med drabet på Hamas-terrorchefen Ismail Haniyeh, selv om nogle havde foretrukket, at det var sket uden for Iran. En af de adspurgte, F fra Teheran, glæder sig over, at nogle iranere måske var indblandet i drabet.

I disse dage bør man lægge mærke til det sammenbrud, der har ramt England, for hvis det ikke allerede er sket, kommer vi her i Danmark og Europa til at opleve det samme.

Muslimske bøllekorps får lov til frit at husere og gennemtæske hvide englændere, og der er ikke en politibetjent at se. Omvendt møder politiet talstærkt op i kampudstyr, når lovlydige borgere samles i protest mod deres lands og kulturs undergang.

Den venstreorienterede politiske elite, som politikerne og medierne er en del af, har sat sig over folket, fordi de betragter sig som moralsk hævede over den jævne hob. Befolkningen bliver totalt ignoreret og får ikke lov til at stille spørgsmål om indvandringen eller islam, og nu befinder den sig på kogepunktet. Historien fortæller os, bemærker canon Harris, at dette ikke ender godt.

Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon, har skrevet en kommentar (betalingsmur) om det amerikanske valg og har været så venlig at bringe dele af teksten på FB. Det fremgår, at han betragter Donald Trump som en skidt karl, som det republikanske parti for længst burde have skaffet sig af med. Collignon må derfor være oprevet over republikanernes nylige partikongres, der formede sig som en hyldest til Trump og hans vicepræsidentkandidat J.D. Vance. Man må vel nærmest konkludere, at partiet aldrig har været mere forenet.

Natten mellem tirsdag og onsdag blev Hamas’s politiske leder, Ismail Haniyeh, sendt til helvede, mens han lå og sov i Irans hovedstad Teheran. Ifølge iranske forlydender blev denne ”martyr” ramt af et jord-til-jord missil affyret fra et land uden for Iran. Det antages, at Israel står bag angrebet, men foreløbigt har den jødiske stat ikke bekræftet påstanden.

Han blev arresteret i lørdags anklaget for terrorisme, fordi han havde vist en dokumentar, hvis indhold de britiske magthavere ikke brød sig om. Men sent søndag blev han løsladt mod kaution – muligvis fordi hans tilhængere havde bebudet en massedemonstration i dag. Den er nu afblæst, men det står klart, at han har mange støtter i den britiske arbejderklasse, som har set deres land udleveret til sharia-tilhængere.

En tredjedel af USA’s registrerede demokrater tror, at attentatet på Donald Trump var et skuespil orkestreret af den tidligere præsident for at skaffe sig sympati. Ifølge disse genier blev Trump ikke skudt i højre øre. Blodet – eller hvad det nu var – blev produceret, da han lå ned og ikke kunne ses af tilhørerne.

Det er imidlertid at betragte amerikansk politik som perifer – noget, der kun interesserer amerikanere, mens vi kan hygge os i smug. Er det gået op for de danske medier og dermed offentligheden, hvor ekstremt venstreorienteret og rabiat, det demokratiske partis nye dronning, Kamala Harris, er?

Hvad var det, der gik galt? Var det, at Trump var tæt på at dø, eller var det, at han ikke døde? Man udfordrer ikke USA’s faktiske magthavere og slipper fra det med livet i behold. Trump lever stadig, men der er lang tid til valget, og skulle han mod forventning overvinde demokraternes valgsnyd, kommer der mange chancer for at eliminere ham, mens han er præsident.

For få timer siden holdt Donald Trump sin med spænding ventede tale til det republikanske partikonvent i Milwaukee, og det var tydeligt, at han var påvirket af lørdagens mordforsøg. Det var en langt mindre konfrontatorisk og mere afdæmpet Trump, man fik at høre. Faktisk nævnte han kun sin formodede modstander ved præsidentvalget, Joe Biden, en enkelt gang.