De vestlige lederes opmærksomhed retter sig i stigende grad mod Gazas civile, hvis beskyttelse de prioriterer over hensynet til Israels sikkerhed. Der bliver talt mere og mere om nødvendigheden af at tage humanitære hensyn og sikre forsyningen af nødhjælp. Det siger de aldrig, når Hamas affyrer sine raketter mod Israel, hvilket har stået på i adskillige år. Der er åbenbart forskel på palæstinensiske og jødiske liv, idet de sidstnævnte ikke står i høj kurs.

Det israelske udenrigsministerium har drillet den svenske aktivist ved at påpege, at Hamas ikke anvender bæredygtige materialer til de raketter, som de bruger til at slagte israelere – noget der burde interessere klima-Greta.

Mange synes stadig, at den muslimske tilvandring har været en god ide, og ønsker som Lars Løkke, at den skal fortsætte, men uanset hvad man måtte mene, bliver man på et tidspunkt nødt til at forholde sig til den virkelige verden. Man kan underkaste sig eller gøre modstand.

Amnesty International vil gerne fremstå som en objektiv og neutral iagttager, hvis mål er rent humanitært, men kommer gang på gang til at røbe sig. Det falder helt i tråd med Amnesty Internationals Israel-had, at organisationen forlanger våbenembargo, efter at Hamas har myrdet løs.

Medierne og venstrefløjen har stort besvær med at tage stilling til Hamas’s halshugninger af småbørn og indebrænding af deres forældre. Det passer ikke ind i deres fortælling om de arme palæstinensere og de jødiske undertrykkere.
Hamas, der er ejet af de iranske mullaher, meddeler i deres programerklæring, at de vil eliminere Israel og udrydde jøderne.
Den såkaldte ”konflikt” i Mellemøsten har intet med ”Palæstina” at gøre eller med ønsket om en tostatsløsning.

Det har sine omkostninger, når stort set hele den vestlige presse er domineret af venstreorienterede journalister, der i udgangspunktet – og før noget er bevist – skynder sig at mistænkeliggøre Israel og forherlige Palæstinas ædle vilde.

Israelerne siger, at de ligger inde med dokumentation, som beviser, at ulykken skyldes en vildfaren palæstinensisk raket.

Mens verden venter på Israels bebudede invasion af Gaza, har Jordan og Egypten ladet forstå, at de ikke vil have palæstinensiske flygtninge inden for deres grænser. Det kan forekomme underligt, fordi begge lande er sunni-muslimske ligesom det knusende flertal af Gazas indbyggere. De taler samme sprog, så man skulle tro, at palæstinensernes integration ville være en smal sag.

Når intifadaen når Danmark, vil politiet intet kunne stille noget op. Så spørgsmålet melder sig: Hvad gør vi, når staten ikke kan beskytte os? Tror vi, at Allahs mænd vil nøjes med at ombringe mænd, kvinder, børn, babyer og gamle i Israel? Hvad skulle få dem til at handle anderledes i Danmark, hvor 77 pct. af de herboende muslimer foretrækker islamisk lov frem for den danske grundlov?

”Til glæde for dem, der siger, at de har svært ved at tage stilling for eller imod Hamas, skal jeg anbefale, at de klikker på nedenstående video, som Hamas selv har lagt ud. Derefter kan de passende reflektere over, hvad en sådan udryddelsesaktion har med normal krig at gøre, samt spekulere på, hvordan Israel skal besvare det planlagte massemord på civile i alle aldre.

Efter de seneste dages massedemonstrationer til støtte for ”Palæstina” og Gaza i adskillige vestlige storbyer, må selv de mest tungnemme kunne indse, at vi har åbnet portene for en ideologi, hvis tilhængere aldrig bliver integreret i vore samfund.