Engang plejede man at betegne enhver siddende amerikansk præsident som lederen af den frie verden. Nu ledes Vesten af en mafioso, hvis hele politik går ud på at berige sig selv og sit familiesyndikat. Det har længe været et mysterium, hvordan det er lykkedes Joe at blive hovedrig, når han har været i offentlig tjeneste, lige siden han forlod universitetet med dårlige karakterer.

Når politikere som Christian Friis Bach og Lars Løkke Rasmussen udøser deres had til ”hadefulde ytringer”, er de næppe bevidste om det had, de baner vej for i deres febrilske bestræbelser på at behage islams fortalere. Attentatet på mig i 2013 kom umiddelbart efter, at jeg i det meste af offentligheden var blevet hængt ud som noget, katten havde slæbt ind. Et ubegribeligt hadefuldt umenneske, som uden ringeste grund talte dårligt om en forfulgt minoritet.

Man skal være en usædvanlig stor nar for at tro, at svaghed vil blive besvaret med venlighed og tolerance, eller at det vil gøre herboende muslimer mere forhippede på at lade sig integrere. Det vil naturligvis få den modsatte effekt. Hvem vil frivilligt lade sig integrere i en kultur af svagpissere? Hvad er der i øvrigt galt med hadefulde ytringer?

Hvor mange gange har vi hørt om Ukraines ”forårsoffensiv”, der skulle tilføje russerne et smerteligt nederlag? Foråret gik, og der kom ingen offensiv. Nu er det sommer, og det hævdes, at offensiven omsider er kommet i gang – foreløbigt uden at rokke ved den stillingskrig, som har været realiteten i halvandet år. Putin holder fast på de ukrainske områder, han har erobret, og der ikke meget, ukrainerne kan gøre ved det – bortset fra at sende deres soldater i kødhakkemaskinen.

Den tidligere republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, siger, at den dæmning, der hidtil har beskyttet Biden-familien mod strafferetlige konsekvenser af deres korruption, er ved at briste. Han henviser til, at selv nogle af de venstreorienterede medier ikke længere kan ignorere, hvad flere whistleblowere har meddelt under ed.

For virkelig at kunne styre befolkningen, må man berøve den sin historiske bevidsthed. Folk må ikke vide og ikke tænke på, at de er led i en kæde af generationer og begivenheder fra fortid mod fremtid. Vi skal helst bringes til at tro, at vi lever i enestående tider befriet fra enhver historisk arv – enhver sammenhæng mellem, hvad der gik forud, og den situation, vi nu står i.

Lærerne og Biden-administrationen vil have, at mindreårige skal undervises i analsex og kønsskifte, mens de fleste forældre er imod. Som svar har Justitsministeriet indledt en kampagne mod de opsætsige forældre for at være ”hjemlige terrorister”.

De gamle vil mindes nazismen og kommunismen, som vi troede var lagt bag os. Vesten vandt jo både 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig. Desværre lever de totalitære tanker i bedste velgående – og er endnu farligere, fordi de færreste opdager det.

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden ofte over med. Som nu vicepræsident Kamala Harris, der netop har holdt en klimahysterisk tale, som rummede følgende visdomsord: ”Når vi reducerer befolkningen, vil flere af vore børn kunne indånde ren luft og drikke rent vand.” Hun må altså mene, at mennesker udgør en forurening og derfor skal elimineres.

Vi havde engang et levende demokrati. Det var dengang, såvel politiske partier som medier kæmpede for vidt forskellige programmer – socialdemokrater mod kommunister mod konservative mod liberale mod radikale.

Men den tid er forbi. Vi lever nu under en slags enhedsvælde, som man selvfølgelig godt kan kan kalde et demokrati, hvis man ikke kan finde på en mere rammende betegnelse.

Jeg har hidtil afvist muligheden af, at de gentagne, opdigtede anklager og retssager mod Trump ville kunne forhindre ham i at stille op til præsidentvalget i 2024. End ikke en fængselsstraf ville gøre det umuligt for han at blive valgt – troede jeg. Men jeg havde ikke forestillet mig, at den af justitsminister Merrick Garland udpegede specialanklager, Jack Smith, ville bruge sektion 3 i det 14. forfatningstillæg som grundlag for en ny anklage. Det ser imidlertid ud til, at jeg tog fejl.