Når man spørger den ukrainske regerings udenlandske støtter, hvordan de forestiller sig, at krigen skal ende, er svaret, at russerne skal smides ud. Hvordan de har tænkt sig at gøre det, får vi aldrig noget klart svar på. Krigen skal bare fortsætte ”as long as it takes”.

Det kan blive meget længe.

De fleste danskere – og i hvert fald alle medier – mener fortsat, at USA er et demokrati, selvom landet under den korrupte Biden-administration i stigende grad ligner en sydamerikansk eller afrikansk bananrepublik, hvor alle midler bliver taget i brug for at knuse magthavernes politiske udfordrere.

Tiden er kommet til at overveje, hvad vi gør, når vores civilisation er brudt sammen. Enhver med øjne at se med må erkende, at vore magthavere – enten af frygt eller beregning – er i færd med at sælge os til islam. Vi ved at den danske regering og EU, hver gang de har et valg, bestemmer sig for at fremme islams interesser. Kritik af islam og modstand mod muslimsk masseindvandring bliver snart forbudt,

Har vi overhovedet noget fortilfælde for disse samvittighedsløse politiske spekulanter, der vil tvinge os til at bukke og skrabe for fremmede herskere, som ikke under deres undersåtter ringeste frihed, demokrati, trosfrihed eller retssikkerhed?

I tidsrummet 29.7. – 4.8. har Sverige oplevet 8 mord – altså et om dagen, svarende til over 300 om året. Danmark har ca. 45 mord om året.
Det har med andre ord været en bevidst svensk politik, at Sverige ikke længere skulle være svensk, men et blomstrende landskab af mangfoldige nationer, kulturer og sprog.

Og det er, hvad man har fået – bortset fra at blomsterne for længst er visnet.

Der er noget højst mærkværdigt ved hele den sørgelige Trump-saga. Har I bemærket det? Næsten ingen demokrat, ingen af regime-medierne og meget få af hans dødsfjender i det republikanske establishment har angrebet ham for den politik, han førte som præsident..Hvad vi er vidner til, er ikke politik, men klassekamp. De rige og mægtige mod de små og magtesløse.

Skulle Trump gå hen og vinde, har han et langt regnskab at gøre op med sine demokratiske plageånder, der har været villige til at undergrave hele retsstaten for at få ram på ham. Vi kan således komme ind i en cyklus af retsopgør mod politiske modstandere, der får USA til at ligne Pakistan og Venezuela, men det bekymrer ikke demokraternes Dybe Stat eller dens venner i de danske medier.

Det slår aldrig fejl: Hver gang, Joe Biden og hans familie-syndikat kommer i vanskeligheder, smider Justitsministeriet et nyt anklageskrift i hovedet på Donald Trump. Det betyder, at Joe kan slappe af, mens den tidligere præsident må bruge sin tid på at forsvare sig.

Engang plejede man at betegne enhver siddende amerikansk præsident som lederen af den frie verden. Nu ledes Vesten af en mafioso, hvis hele politik går ud på at berige sig selv og sit familiesyndikat. Det har længe været et mysterium, hvordan det er lykkedes Joe at blive hovedrig, når han har været i offentlig tjeneste, lige siden han forlod universitetet med dårlige karakterer.

Når politikere som Christian Friis Bach og Lars Løkke Rasmussen udøser deres had til ”hadefulde ytringer”, er de næppe bevidste om det had, de baner vej for i deres febrilske bestræbelser på at behage islams fortalere. Attentatet på mig i 2013 kom umiddelbart efter, at jeg i det meste af offentligheden var blevet hængt ud som noget, katten havde slæbt ind. Et ubegribeligt hadefuldt umenneske, som uden ringeste grund talte dårligt om en forfulgt minoritet.