Når enhedsmedierne – dvs. stort set alle de indenlandske og udenlandske medier, man kan komme på – er enige om at udgrænse bestemte oplysninger og synspunkter, skyldes det ikke, at der er tale om vanvittigt bavl, men derimod om anbringender, der kunne skade magthavernes greb om magten.

Splittelsen i USA er nu så dyb, at man næppe har set noget lignende siden borgerkrigen. Kampen står mellem de rige, som er antinationale, og normale amerikanere, der har svært ved at betale for de daglige fornødenheder. Engang kaldte man det klassekamp.

Når Ukraine-krigen bliver diskuteret, er der desværre en tendens til at anføre moralske overvejelser. Putin er usædvanligt ond, nærmest en ny Hitler, der har knust det spirende russiske demokrati og har for vane at slå sine politiske modstandere ihjel. Det kan alt sammen være rigtigt nok, men på hvilken måde påvirker Putins ondskab situationen på slagmarken eller Ukraines mulighed for at vinde?

Når man spørger den ukrainske regerings udenlandske støtter, hvordan de forestiller sig, at krigen skal ende, er svaret, at russerne skal smides ud. Hvordan de har tænkt sig at gøre det, får vi aldrig noget klart svar på. Krigen skal bare fortsætte ”as long as it takes”.

Det kan blive meget længe.

De fleste danskere – og i hvert fald alle medier – mener fortsat, at USA er et demokrati, selvom landet under den korrupte Biden-administration i stigende grad ligner en sydamerikansk eller afrikansk bananrepublik, hvor alle midler bliver taget i brug for at knuse magthavernes politiske udfordrere.

Tiden er kommet til at overveje, hvad vi gør, når vores civilisation er brudt sammen. Enhver med øjne at se med må erkende, at vore magthavere – enten af frygt eller beregning – er i færd med at sælge os til islam. Vi ved at den danske regering og EU, hver gang de har et valg, bestemmer sig for at fremme islams interesser. Kritik af islam og modstand mod muslimsk masseindvandring bliver snart forbudt,

Har vi overhovedet noget fortilfælde for disse samvittighedsløse politiske spekulanter, der vil tvinge os til at bukke og skrabe for fremmede herskere, som ikke under deres undersåtter ringeste frihed, demokrati, trosfrihed eller retssikkerhed?

I tidsrummet 29.7. – 4.8. har Sverige oplevet 8 mord – altså et om dagen, svarende til over 300 om året. Danmark har ca. 45 mord om året.
Det har med andre ord været en bevidst svensk politik, at Sverige ikke længere skulle være svensk, men et blomstrende landskab af mangfoldige nationer, kulturer og sprog.

Og det er, hvad man har fået – bortset fra at blomsterne for længst er visnet.

Der er noget højst mærkværdigt ved hele den sørgelige Trump-saga. Har I bemærket det? Næsten ingen demokrat, ingen af regime-medierne og meget få af hans dødsfjender i det republikanske establishment har angrebet ham for den politik, han førte som præsident..Hvad vi er vidner til, er ikke politik, men klassekamp. De rige og mægtige mod de små og magtesløse.

Skulle Trump gå hen og vinde, har han et langt regnskab at gøre op med sine demokratiske plageånder, der har været villige til at undergrave hele retsstaten for at få ram på ham. Vi kan således komme ind i en cyklus af retsopgør mod politiske modstandere, der får USA til at ligne Pakistan og Venezuela, men det bekymrer ikke demokraternes Dybe Stat eller dens venner i de danske medier.