Som reaktion på den seneste tids massedemonstrationer mod den løbske indvandring og den tiltagende islamisering af England har regeringen under ledelse af Labours Keir Starmer besluttet at slå hårdt ned på enhver, der vover at protestere.

I almindeligt omdømme er nordmænd flinke og rettænkende for ikke at sige søde.

Men nu har Israel ophævet den diplomatiske status for otte ansatte ved Norges ambassade i Tel Aviv. De ottes eneste rolle var at repræsentere Norge over for det palæstinensiske selvstyre i Ramallah. Jeg har norske læsere, så måske kan de forklare baggrunden for det norske jødehad og Oslos omsorg for palæstinensiske terrorister og massemordere.

Jeg synes slet ikke, at det er sødt.

Som det i øjeblikket ser ud, vil USA fra og med 5. november blive ledet af to galninge, og spørgsmålet bliver, om unionen kan holde. Man skal huske, at USA består af 50 stater med egne lovgivende forsamlinger, retsinstanser, politi og væbnede styrker i skikkelse af nationalgarder, og mange af staterne vil sikkert ikke acceptere at blive underkastet et diktatur af en alliance af storkapitalen og kommunisterne.

Medarbejdere ved det israelske medie Ynet har været i Iran for at lodde stemningen og kan rapportere, at iranerne overvejende er yderst pro-israelske og vender sig mod det iranske regimes krigspropaganda. Der er også udbredt tilfredshed med drabet på Hamas-terrorchefen Ismail Haniyeh, selv om nogle havde foretrukket, at det var sket uden for Iran. En af de adspurgte, F fra Teheran, glæder sig over, at nogle iranere måske var indblandet i drabet.

I disse dage bør man lægge mærke til det sammenbrud, der har ramt England, for hvis det ikke allerede er sket, kommer vi her i Danmark og Europa til at opleve det samme.

Muslimske bøllekorps får lov til frit at husere og gennemtæske hvide englændere, og der er ikke en politibetjent at se. Omvendt møder politiet talstærkt op i kampudstyr, når lovlydige borgere samles i protest mod deres lands og kulturs undergang.

Den venstreorienterede politiske elite, som politikerne og medierne er en del af, har sat sig over folket, fordi de betragter sig som moralsk hævede over den jævne hob. Befolkningen bliver totalt ignoreret og får ikke lov til at stille spørgsmål om indvandringen eller islam, og nu befinder den sig på kogepunktet. Historien fortæller os, bemærker canon Harris, at dette ikke ender godt.

Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon, har skrevet en kommentar (betalingsmur) om det amerikanske valg og har været så venlig at bringe dele af teksten på FB. Det fremgår, at han betragter Donald Trump som en skidt karl, som det republikanske parti for længst burde have skaffet sig af med. Collignon må derfor være oprevet over republikanernes nylige partikongres, der formede sig som en hyldest til Trump og hans vicepræsidentkandidat J.D. Vance. Man må vel nærmest konkludere, at partiet aldrig har været mere forenet.

Natten mellem tirsdag og onsdag blev Hamas’s politiske leder, Ismail Haniyeh, sendt til helvede, mens han lå og sov i Irans hovedstad Teheran. Ifølge iranske forlydender blev denne ”martyr” ramt af et jord-til-jord missil affyret fra et land uden for Iran. Det antages, at Israel står bag angrebet, men foreløbigt har den jødiske stat ikke bekræftet påstanden.

Han blev arresteret i lørdags anklaget for terrorisme, fordi han havde vist en dokumentar, hvis indhold de britiske magthavere ikke brød sig om. Men sent søndag blev han løsladt mod kaution – muligvis fordi hans tilhængere havde bebudet en massedemonstration i dag. Den er nu afblæst, men det står klart, at han har mange støtter i den britiske arbejderklasse, som har set deres land udleveret til sharia-tilhængere.

En tredjedel af USA’s registrerede demokrater tror, at attentatet på Donald Trump var et skuespil orkestreret af den tidligere præsident for at skaffe sig sympati. Ifølge disse genier blev Trump ikke skudt i højre øre. Blodet – eller hvad det nu var – blev produceret, da han lå ned og ikke kunne ses af tilhørerne.