Samfundsomvæltende historiske tildragelser var noget, man havde i gamle dage. Nu tror vi, at vi lever i en post-historisk tid forskånet for begivenheder, der kan vende op og ned på samfundet og den enkeltes dagligdag.

Når en befolkning er faldet til ro i denne trygge forvisning, er den i sjælden grad sårbar og truet af fremmede magter, som allerede står i landet. Vi kommer til at lære, at historien ikke er slut, men snart kommer til et sted nær os.

Den berømte, tidligere juraprofessor efterlader ingen tvivl. Han vil “garantere”, at den moderne “Hitler Jugend”, der har tag i de studerende på USA’s fornemste universiteter, vil gribe til både indenlandsk terror og gidseltagning. Især hvis Hamas får lov at vinde sin krig mod Israel, og det bliver resultatet, hvis Israel bliver presset til at indgå en varig våbenhvile uden at have elimineret terrorbevægelsen.

Politikere i flere vestlige lande , bl.a. i Danmark, er begyndt at jamre over, at vi nu igen skal opleve åben antisemitisme – blot et par generationer efter Hitlers Holocaust. I Sydney i Australien optræder en menneskemængde med slagordet ”Gas jøderne”. I Polen demonstrerer en skandinavisk studerende med et krav om at ”rense verden” for jøder. I København og andre danske byer ser vi sammenrend af muhamedanere og venstreorienterede, som forlanger, at Israel bliver udslettet – det land, der skulle være tilflugtssted for jøder.

Noget tyder på, at klimaets ypperstepræstinde, Greta Thunberg, har besluttet at udvide virksomheden med nye forretningsområder, og foreløbigt har hun set en mulighed i antisemitisme, som jo er højeste mode blandt de unge.

Meget kan man sige om Israel, men man må i hvert fald indrømme, at indbyggerne i denne lille plet, der er lidt mindre end Jylland, formår at tiltrække sig verdens opmærksomhed. Store muslimske menneskemængder over alt på kloden ser det som deres livs vigtigste opgave at eliminere den jødiske stat og dens 7 millioner jødiske indbyggere. Millioner af ikke-jøder i den vestlige verden er ved at gå til i raseri over, at jøder har den dristighed at have deres egen stat.

Det kræver en muslim – eller rettere en eksmuslim – at forstå, hvad der sker i Mellemøsten og nærmere bestemt i Gaza. Iraneren Armin Navabi er en sådan frafalden muslim, som nu bekender sig som ateist. Han kender den islamiske ideologi indefra, men har taget samme skridt som talrige af hans landsmænd og forkastet hele mullah-styrets ideologiske fundament.

En israelsk Iran-ekspert siger til i24news, at han helt har ændret opfattelse af Irans rolle i Hamas’s terrorangreb den 7. oktober. Oprindeligt troede han, at Iran havde giver ordren til overfaldet, men nu tror han, at Hamas handlede på egen hånd, og at angrebet er kommet som en muligvis ubehagelig overraskelse for Teheran.

Våbenstilstanden i Gaza er knapt gået i gang, før udyrene i Hamas – som forudset af de kyndigste iagttagere – begynder at overtræde forudsætningerne for aftalen. Således meddeler Hamas nu, at Internationalt Røde Kors ikke som aftalt får lov at besøge de tilbageværende gidsler. Det vil Hamas selv gøre og derefter fortælle Røde Kors, hvordan de har det.

Hvis Biden-administrationen mente det alvorligt med at støtte Israel, ville den genoptage præsident Trumps vellykkede politik, der gik ud på at ramme præstestyret på pengepungen og dermed forhindre, at barbarerne i Teheran fortsat kunne betale for adskillige terrorgrupper rundt om i Mellemøsten.

Hvordan kan det gå til, at Hamas’s afsindige grusomheder og gidseltagninger fremkalder støtte og beundring – ikke bare hos tilvandrede muhamedanere, hvis ideologi netop går ud på at udrydde vantro – men langt ind i venstrefløjen og på danske universiteter?