New York-sagens dommer, Juan Merchan, under trussel om fængsel har forbudt den tidligere præsident at svare på beskyldningerne eller sige, hvad han mener om hovedvidnet Michael Cohen eller andre implicerede. I New York kaldes det lighed for loven.

Der er sandt at sige ikke meget opløftende at berette om amerikansk politik, og Joe Biden har heller ikke mange politiske bedrifter at prale med. I stedet er han gået over til at underholde sine sparsomme tilhørere med drabelige historier fra sit brogede liv.

Han har netop været i Pittsburg, hvor han prøvede at imponere nogle surt udseende stålarbejdere med den triste skæbne, der overgik hans onkel, Ambrose Finnegan, som gik under tilnavnet Bozey.

Den normalt troværdige avis, The Jerusalem Post, kunne i søndags – med Reuters som kilde –rapportere, at Iran informerede Tyrkiet forud for sit planlagte drone- og missilangreb på Israel. Ifølge en tyrkisk diplomatisk kilde lod USA Iran forstå, at den iranske operation skulle holde sig ”inden for visse grænser”. Biden-administrationen må altså have kendt til de iranske hensigter.

Bla-bla-organisationens generalsekretær, Antonio Guterres, udtalte i går, at medlemmerne ikke må gribe til militær gengældelse mod hinanden. De skal derimod udvise ”maksimal tilbageholdenhed” – i dette tilfælde mod Iran.

Med andre ord: Når mullaherne affyrer 170 droner, mere end 30 krydsermissiler og mindst 120 ballistiske missiler mod Israel, skal Israel ifølge FN’s pagt undlade at slå igen og i stedet sidde musestille og afvente Irans nye angreb.

Da Joe Biden i fredags blev spurgt, hvad han ville sige til rygterne om et iransk angreb, svarede han med ét ord: ”Don’t” – lad være. Dagen efter gik det iranske præstestyre til angreb. Så stor respekt har verdens terrorister for den siddende amerikanske administration, og man forstår de langskæggede bøller i Teheran.

Netop nu gennemgår USA den største samfundsomvæltning siden borgerkrigen, og hvis Biden vinder præsidentvalget, vil det være slut med det land, der engang var en supermagt og Vestens leder. Som en republikansk strateg netop har bemærket: Hvis man bliver ved med at importere millioner fra den tredje verden, bliver USA en del af den tredje verden.

Der foregår netop nu i USA et gigantisk politisk eksperiment, der givetvis vil få de europæiske eliter til at kopiere en eventuel demokratisk succes. Eksperimentet er: Kan man gennem en bevidst politik ødelægge et land og forarme befolkningen og samtidig vinde valg uden at have andet at tilbyde end had til sin modstander?

Jerusalem Post bragte den 7. april en artikel om Israels forsvarsevne, som må skabe panik i Iran og andre muslimske lande, der måtte påtænke at gå til angreb på den jødiske stat.
Hvis det kommer til en storkrig, vil Israel kunne påføre fjenden skader, der er flere gange ti større, end hvad fjenden eller fjenderne kan gøre ved Israel, hævder avisen.’

Da jeg var ung og dummere end i dag, var jeg bl.a. tiltrukket af venstrefløjen, fordi det var her, man havde de bedste fester, kunne møde de friskeste piger og få et godt grin. Satire var et venstrefløjsfænomen, mens de statsbærende partier, deres medier og præster – om de var borgerlige eller socialdemokratiske – prædikede moral og økonomisk ansvarlighed, og det var slet ikke sjovt.

Hvis det stadig er Netanyahus plan at knuse Hamas, kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at bryde med den siddende amerikanske regering, hvis mål synes at være at holde krigen gående, indtil Israel bøjer sig og accepterer oprettelsen af en iransk-styret terrorstat på Vestbredden.