En talsmand for Hamas siger til Aljazeera, at terrororganisationen vil suspendere løsladelsen af flere israelske gidsler på ubestemt tid. Han anklager i den forbindelse Israel for ikke at ville imødekomme en række af Hamas’s krav om forsyninger og tungt maskineri til at fjerne ruinbunkerne. Den israelske regering holder krisemøde, efter at det nu står klart, […]

Frygt, bæven og afmægtigt raseri. Sådan kan man beskrive reaktionen på Donald Trumps præsidentskab blandt tilhængerne og de begunstigede af den gamle orden. Ikke bare i USA, hvor venstrefløjen og medlemmerne af Den Dybe Stat – eller ”sumpen”, som Trump plejer at kalde dem – er ved at eksplodere af raseri.

Donald Trump blev valgt på et program, der lovede indgreb mod det svulmende og hundedyre føderale bureaukrati, som har to millioner højtlønnede ansatte. Ingen kunne være i tvivl om, hvad han havde til hensigt, men nu, da han med hjælp fra Elon Musk forsøger at opfylde sine løfter, hyler de demokratiske ledere og deres tro medier som stukne grise og jamrer om ”statskup”, ”forfatningskrise”, ”fascisme” og diktatur.

Hvorfor skal vi interessere os så meget for Donald Trump? Der foregår jo så meget andet i verden.
Grunden er, at vi befinder os i en situation, der kan sammenlignes med den, som Winston Churchill og det engelske folk gjorde i 1940. Hitler havde erobret hele Europa og forventede, at Storbritannien ville komme til fornuft og imødekomme hans tilbud om fred – som man naturligvis ikke kunne tage alvorligt.

Donald Trump undertegnede tirsdag (4.2.) det såkaldte National Security Presidential Memorandum (NSPM), hvis formål er at lægge maksimalt pres på Iran for at forhindre landet i at anskaffe sig kernevåben samt modarbejde Den Islamiske Republiks ondskabsfulde indflydelse i udlandet.

Hver gang, præsident Trump åbner munden, må man belave sig på en overraskelse, og hans udtalelser under tirsdagens pressekonference i Washington sammen med Benjamin Netanyahu levede helt op til forventningerne, og vil uden tvivl få mange af verdens ledere til at tabe både næse og mund. USA vil, proklamerede Trump, ”overtage” Gaza-striben og genopbygge den. […]

Før valget lovede Trump, at han ville lægge told på varer fra Mexico, Canada og Kina, hvis de ikke hjalp med at forhindre den ulovlige masseindvandring og den indsmugling af fentanyl, som årligt dræber 100.000 amerikanere.
Og nu har han gjort det: 25 pct. på import fra Mexico og Canada (dog kun 10 pct. for importen af energi) samt 10 pct. på Kina, hvor kemikalierne til fremstillingen af fentanyl bliver produceret.

Krigsminister Mette Frederiksen og hendes europæiske venner troede åbenbart, at Kamala Harris ville vinde, og at Donald Trump var færdig. Derfor kunne hun roligt støtte den krigspolitik, som Trump havde advaret imod.

Nu viser det sig atter, at Europa har pustet sig op med grandiose og martialske planer, som der ikke er dækning for.
Igen må de slukørede europæiske anførere gå tiggergang i Washington – og det bliver ikke nogen fornøjelig tur, efter at Trump har sat sig ved bordenden.

Nogle af Folketingets medlemmer må have vidst, at med islam kommer en undertrykkelse, som vi ikke har kendt, så langt vi kan se tilbage i dansk historie.
Hvorfor har de gennem de seneste årtier intet gjort for at forsvare landet mod islams blodtørstige gud? Her har vi baggrunden for det intense had mod Donald Trump. Tænk, hvis det lykkes Trump at gennemføre, hvad han lovede amerikanerne. Måske kunne det medføre, at de europæiske regeringer blev nødsaget til at holde de løfter, som de gav vælgerne.

En meningsmåling, refereret af Ritzau, viser, at 56 pct. af grønlænderne går ind for selvstændighed, mens kun 45 pct. holder fast i kravet, hvis det går ud over levestandarden. Eller kort fortalt: Grønlænderne vil af med Rigsfællesskabet, hvis de danske skatteydere fortsat vil levere det årlige bloktilskud og andre danske ydelser, der tegner sig for godt og vel halvdelen af den grønlandske økonomi.