Der har længe været spekuleret på, hvem der egentlig kontrollerer Joe Biden, som tydeligvis længe har været for senil til at regere USA, og mange har peget på tidligere præsident Barack Obama som manden, der trækker i trådene. Og når det nu snart vil vise sig, at demokraterne må opgive at opstille Biden som præsidentkandidat, hvem skal de så pege på? Meget tyder på, at det bliver Obamas kone, Michelle Obama, som kunne sikre Barack otte år mere som de facto præsident.

Men hvis Biden er for omtåget til, at der kan føres retssag mod ham, hvordan kan så have tilstrækkeligt omløb til at styre USA? Hvorpå følger et endnu mere interessant spørgsmål: Da Joe Biden tydeligvis ikke har åndsevner til at styre USA, hvem gør så? Hvem trækker i trådene bag kulisserne og udgør landets reelle regering?

Den amerikanske højesterets ni dommere hørte torsdag argumenter fra tilhængere og modstandere af staten Colorados beslutning om at udelukke Donald Trump fra at opstille til præsidentvalget i november.

Karl Marx så historien som drevet af kampe om de materielle goder. Altid de herskende klasser mod de svage og udbyttede, mens de rige besmykker deres begær med henvisninger til moral og næstekærlighed.

Han ville have nikket genkendende til verden anno 2024.

Der er vild panik i USA’s demokratiske parti, som nu må indse, at det i årevis har næret en slange ved sin barm i skikkelse af partiets egen, stadigt mere rabiate venstrefløj. Og nu er slangen begyndt at bide demokratiske ledere, der som Joe Biden troede, at de kunne drage fordel af de unge vilde ved selv at indtage ekstreme positioner. Det gik godt i nogen tid, men så kom Hamas’s overfald på Israel, der tvang de fleste demokratiske ledere til at tage Israels parti.

Det er svært at forstå, at vestlige ledere vil have Israel til at acceptere at være omringet af en stat, hvis hovedbestræbelse er at udslette Israel. Det ville man ikke forlange af noget andet land, men nu taler vi om jøder, og dem er man vant til at hundse med. Det har faktisk været en europæisk specialitet gennem hundreder af år.

I USA går det over stok og sten, fordi venstrefløjen behersker alle dele af retshåndhævelsen og retsvæsenet. Der er sådan, de agter at eliminere demokratiet.

I Kreml, Teheran, Kina og Nordkorea følger de med i, hvor godt det går med Bidens lawfare, og hvert fremskridt, hans administration gør, opmuntrer dem til at spille med musklerne.

Jeg har med sorg bemærket, at nogle af mine venner på ”højrefløjen” er begyndt at abonnere på en række sammensværgelsesteorier: Hamas’s massakre den 7. oktober var iværksat af onde jøder, der ville have en undskyldning for at foranstalte massemord på palæstinensere. Flyene, der gjorde det af med World Trade Center den 11. september 2001, var fjernstyret af USA og havde intet at gøre med fanatiske muslimers lyst til at dræbe vantro.

Har nogen overvejet, hvor mange af gammelmedierne, der ville overleve uden statsstøtte og momsfritagelse? Altså i en situation, hvor de selv skulle tjene alle pengene og belave sig på at levere en vare, der kunne tiltrække købere og annoncører. I stedet for at producere ideologi for de politiske magthavere og deres bagmænd.

Har nogen lagt mærke til, at vi har fået den ene krig efter den anden, siden Joe Biden rykkede ind i Det Hvide Hus? Og har nogen bemærket, at krigene er direkte resultater af Biden-administrationens udenrigs- og sikkerhedspolitik?