De vestlige medier glæder sig over, at deres hadeobjekt nu er kommet ned med nakken, for det har været deres drømmemål siden 2015. Men vil de blive ved med det, når det går op for dem, at hvis man først har ofret retsstaten og usurperet statens institutioner til politiske formål, er der ingen vej tilbage? Der er kun én vej, nemlig en accelererende radikalisering, indtil livet er klemt af frihedens sidste rester.

Kriteriet for et samfunds overgang fra frihed til diktatur er, når magthaverne opgiver enhver påstand om at bekymre sig om samfundet og åbent demonstrerer, at deres mål er at sikre deres egen magt. Det sker, når de mægtige mener sig så sikre i sadlen, at de kan lade hånt om enhver idyllisk forestilling om retfærdighed.

Under en pressekonference i München udtalte Egyptens udenrigsminister Sameh Shoukry i fredags, at ”organisationen [Hamas] er udenfor den palæstinensiske konsensus, som anerkender Israel og ønsker at forhandle med landet, fordi Hamas ikke vil opgive sin støtte til vold.” Den egyptiske udenrigsminister sagde også, at ”vi må have en forklaring på, hvordan Hamas sikrede sig magten i Gaza-striben, og hvorfor det fik finansiel støtte til øge skellet mellem sig selv og […] fredsvenlige palæstinensiske fraktioner”.

Den socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser, annoncerede i tirsdags, at det skal være forbudt at håne staten. Undertrykkere har nemlig aldrig tålt satire eller anden morskab. Fraeser vil nu have vedtaget en lovpakke beregnet på at bekæmpe ”højreekstremisme”.Det tog altså kun Tyskland 79 år efter Adolf Hitlers død at give ham genoprejsning, og tyskerne er nu tilbage i deres gamle rolle som Europas herrefolk.

Hvis en dommer i Rusland havde idømt en forretningsmand en bøde på $355 mio og beslaglagt hans virksomhed, ville ingen blive overrasket. Men nu er det sket i New York. Statens justitsminister, Letitia James, gik til valg på et løfte om at komme efter Donald Trump. Intet var vigtigere end at knuse ham, udtalte hun. Dommeren, Arthur Engeron, har heller ikke lagt skjul på sit had til den tidligere præsident.

Biden-administrationens politik har været modsætningsfyldt og forvirrende. Først lod præsident Biden forstå, at han ikke ville gribe ind, hvis Rusland blot gennemførte en mindre militær operation, men da Putin gjorde det, holdt Biden en ophidset tale, hvorunder han i ivrede for at omstyrte Putin-regimet.

Det kommer måske som en overraskelse, fordi Donald Trump i årevis blev beskyldt for at være russisk agent. Man husker den såkaldte ”Russia collusion” – den påståede sammensværgelse mellem Trump og Putin, der i medierne blev fremstillet som den skinbarlige sandhed. Det mener de vist nok stadig i Danmarks Radio.

I stedet for mænd er kvinder begyndt at elske staten – deres nye far, som sørger for alt og sparer dem for at tænke selv. Staten leverer også rigtige mænd i skikkelse af ørkenkrigere, der ikke vil høre på vrøvl, og som til venstrefløjens glæde demonstrerer deres virilitet under larmede demonstrationer i København.

Vesten er nødt til at forberede sig på en konflikt med Rusland, der kan vare ”årtier”, udtaler NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg til den tyske avis Welt am Sonntag. Vesten må derfor skynde sig at øge sin våbenproduktion.

Kan vi genkende elementer af Putins forklaringer i de begivenheder, vi har kunnet iagttage? Og svaret må blive, at det kan vi. Faktisk giver Putins forklaring mere mening end de historier, som de fleste vestlige ledere og medier underholder os med.