Under et nyligt interview blev Kamala Harris spurgt, om Trump vil spærre alle sine modstandere inde, og svarede bekræftende. Det er hvad diktatorer gør, tilføjede hun.
Den amerikanske valgkamp har således ikke meget at gøre med en normal, civiliseret kamp mellem divergerende politiske holdninger, men antager mere og mere karakter af åben krig i takt med demokraternes trusler om med alle midler at uskadeliggøre deres hadeobjekt.

Hvis Kamala Harris rykker ind i Det Hvide Hus, vil retsstatens sidste forsvarsstillinger falde. Jeg holdt engang i 2010’erne et foredrag i Canada (som jeg ikke længere kan finde), men jeg husker temaet, for talen vakte en farlig ballade. Mit anbringende var, at når staten svigter sin sociale kontrakt med borgerne, der går ud på, at borgerne afstår fra at tage sig selv til rette i tiltro til, at staten vil beskytte dem og håndhæve deres rettigheder, mister staten sit voldsmonopol, som derfor vender tilbage til borgerne. En professor i statskundskab bemærkede, at det sådan set var rigtigt nok, men at jeg ikke burde sige den slags.

Hezbollahs krigere flygter fra det sydlige Libanon uden at gøre væsentlig modstand mod den israelske invasion. Det meddeler den britiske avis, The Telegraph, søndag (13.10.).

Avisens kilde, den amerikanske tænketank, The Institute of the Study of War (ISW), er overrasket over Hezbollahs uvilje mod at konfrontere og yde modstand mod de israelske tropper.

USA har længe forsøgt at forhindre et israelsk angreb på Irans atomvåbenprogram af frygt for, at det ville føre til en optrapning af de regionale konflikter. Men de seneste dage er ansatte i Pentagon i stilhed begyndt at spekulere på, om Israel har besluttet sig til handle alene, fordi der måske aldrig kommer en bedre chance for at forpurre præstestyrets kernevåbenplaner.

Harris har netop holdt en såkaldt Town Hall under overskriften ”Latinoer spørger”, og den bød på mere af hendes specialitet, nemlig ordskvalder (”word salad”). Hør blot:

”Lederskab handler om at forstå betydningen af at løfte folk op, at forstå at vores lands karakter er sådan, at vi er et folk, der har ambitioner og aspirationer, drømme, mål for os selv og vore familier og har ret ret til en leder, som investerer i det.”

Meget tyder på, at præsident Joe Biden har besluttet at tage hævn over de bagmænd, det tvang ham til at opgive sit kandidatur til præsidentposten og kastede deres kærlighed på Kamala Harris. Man har ikke hørt fra Biden i nogen tid, men nu har han pludselig bemægtiget sig den politiske scene med udtalelser, der kun kan tolkes som forsøg på at sige tak for sidst til Kamala.

Den svenske ungmø, Greta Thunberg, fejrede årsdagen for 7. oktober 2023 ved at protestere mod de voldsomme tildragelser i Mellemøsten. Nej, ikke Hamas’s slagterier af 1200 israelske og andre civile, men den frækhed, Israel har demonstreret, ved at forsvare sig mod de iransk-betalte bødler og terrorister.

Alt står på spil ved valget den 5. november. Det kan blive demokratiets og frihedens sidste suk, og ikke bare i USA. Resten af den tidligere frie verden risikerer at nedsynke i totalitarismens evige mørke. For der er vel ingen, der tror, at friheden får lov at bestå i Europa, efter at den er gået under i USA?

Lars Løkke Rasmussen bralrede i går op med at kun en såkaldt ”tostatsløsning” kan standse ”konflikten i Mellemøsten”. Der står en em af antisemitisme over Lars Løkkes udgydelse: Han vil altså lægge pres på offeret for den iranske aggression. Han ved måske ikke, at Iran har skabt og finansierer de mange terrorbevægelser, som Israel må forsvare sig imod – Hamas, Hezbollah, Huthierne samt diverse grupper i Syrien og Irak. Hvis han ikke ved det, er han ikke bare ond, men dum.

Mens alle afventer Israels svar på Irans seneste missilangreb, anbefaler ”Biden”, at Israel skal afstå fra at angribe de to mest oplagte mål i Iran, nemlig landets atominstallationer (hvor mullaherne er godt på vej til skaffe sig kernevåben) og Irans olieterminaler. Det første ville rette et lammende slag mod de hellige fanatikeres ofte udtrykte ønske […]