Danmarks historie er én lang beretning om landafståelser – senest salget af de vestindiske øer i 1917. Hvis Grønland skal sælges, hvad bliver så det næste? Færøerne, Bornholm, Himmerland?

Grønlands tilknytning til Danmark har stor betydning for den danske selvforståelse, og et definitivt brud mellem Nuuk og København ville være en national katastrofe – ikke mindst for de mange grønlændere, der er indgiftet i danske familier og omvendt.

Ondskaben får frit løb, når den ikke bliver afskrækket.

Donald Trump har gang på gang sagt, at Putin aldrig ville have vovet at indlede en krig, hvis han havde været præsident. Trump gik nemlig ind for fred gennem styrke. Med Biden fik vi krig gennem eftergivenhed, og det synes jeg, at Samuel Rachlin skulle tænke over, for han har været blandt Trumps mest vedholdende bagtalere.

En 50-årig saudisk læge besluttede at markere julen ved med rasende fart at køre sin bil gennem en menneskemængde under et julemarked i Magdeburg. Foreløbigt rapporteres der om fem døde, deriblandt et lille barn, og 200 sårede, mange af dem alvorligt. Hvad kan dog have motiveret en arabisk læge til at optræde på den måde? […]

Med jævne mellemrum – og senest i dag – får jeg henvendelser fra Facebook-venner og følgere, der ikke kan forstå, at en eller flere, der kalder sig Lars Hedegaard, beder dem om venskab. Spørgsmålet er: Hvordan kan man i sådanne tilfælde afgøre, om det kommer fra mig eller fra en, der udgiver sig for mig?

Israel fortsætter ufortøvet med at nedkæmpe og eliminere resterne af de iranske mullahers jernring om den jødiske stat. For enden af Israels succesrige offensiv venter muligvis det iranske terrorregimes sammenbrud.

Norge, der i 2014 kunne fejre 200-året som antisemitisk stat, har besluttet at belønne halsoverskærerne ved officielt at anerkende en ”palæstinensisk stat”.

Så langt er Danmark endnu ikke gået, men vores regering har i det mindste udtrykt sin sympati for jødemorderne ved at forære 100 millioner af skatteydernes penge til en ”humanitær indsats” i Gaza og på Vestbredden En provinsprokurator som Lars Løkke er naturligvis på det rene med, at pengene bliver beslaglagt af terroristerne eller går til såkaldte ”humanitære organisationer”, der
dyrker intensiv omgang med de langskæggede blodhunde.

Dagene går, og USA’s føderale myndigheder – og nærmere bestemt Forsvarsministeriet – hævder fortsat, at de ikke aner, hvor de mange droner, som i snart en måned har overfløjet adskillige amerikanske stater, kommer fra, hvem der styrer dem eller med hvilket formål. Kan man forestille sig, at agenter for USA’s Dybe Stat – det hidtil permanente og urørlige bureaukrati – er i færd med at skabe forudsætninger for et kup ved at sprede rædsel i befolkningen?

Der blæser nye vinde over Atlanten, og meget tyder på, at Donald Trumps eftertrykkelige sejr ved det nylige præsidentvalg har været med til at give hans ven, Nigel Farage, luft under vingerne. Det umulige kunne ske i USA, og mange briter har sikkert resolveret, at så kan en populist som Farage, hvis politik på mange punkter minder om Trumps, måske gøre ham kunsten efter.

En lokal diktator bliver væltet, og der er eufori. Derefter kommer der en anden diktator, som i mange tilfælde er værre end den tidligere. Og hvorfor? Fordi der i de fejlslagne muslimske lande ikke findes en kultur, der kan danne grundlag for en stat i vestlig forstand. Man kan ikke påtvinge muslimske befolkninger retsstater og demokratiske institutioner, for de vil ikke have dem. De vil have sharia, der er det modsatte.

Efter i årevis at være hængt ud, som noget katten slæbte ind, efter at være hånet af europæiske ledere og bagtalt af europæisk presse er Donald Trump i Europa som sejrherre. Og det er den trængte Emanuel Macron på det rene med. Han håber at kunne sole sig i Trumps glans, efter at hans eget lys er gået ud. I EU er de fortvivlede, for de ved, hvad der venter, efter at far er kommet hjem og sætter dem stolen for døren.