Merz’s udtalelser tyder ikke på, at han længere betragter USA som en allieret. ”Ekstreme højrepartier er blevet stærke over hele Europa”, siger han. ”Vi ser Brexit. Vi ser, hvad der skete i USA.” Man kan altså slutte, at den kommende tyske regering betragter det flertal af amerikanerne, der stemte på Donald Trump, som tilhørende det ekstreme højre, hvilket sikkert vil blive noteret i Washington.
Da den tyske regering næppe kan gøre sig håb om at fjerne den amerikanske, er der lagt op til interessante konflikter mellem et tyskledet Europa og den tidligere amerikanske alliancepartner.

Jeg ved ikke, om Trump har læst den gamle kinesiske krigsteoretiker, Sun Tzu, men hans observationer om krigen er stadig værd at lægge sig på sinde.
Man vinder krige ved ikke at føre dem. Jo flere slag, man vinder, des mere udmattet og demoraliseret bliver man.
Krige bliver vundet, før de første soldater ankommer til slagmarken.

Det europæiske raseri over Donald Trumps udenrigspolitik når dagligt nye højder. Hvornår får Mette nok af den amerikanske præsident? spørger Ekstra Bladet. Nu har Trump kaldt Zelenskij diktator, og det er for galt. Det er til gengæld en rammede karakteristik af Ukraines stærke mand, som ikke er præsident, da hans præsidentperiode er udløbet, og valget er aflyst. Alligevel bliver han siddende. Oppositionen er forbudt, kirkerne er bragt under statens kontrol. Ukraine er også gennemkorrupt. Halvdelen af de 200 milliarder dollars, som USA har bevilget, er forsvundet.

Det nye departement, som går under navnet DOGE – Departementet for Regerings-effektivitet – der har fået som opgave at eliminere det føderale bureaukratis pengespild, svindel og korruption, meddeler, at det foreløbigt har sparet 55 milliarder dollars. Kritikerne siger, at det er meget mindre, men DOGE har kun fungeret i under en måned, og præsident Trump og departementets leder, Elon Musk, siger, at de kun har fået fat på 1 pct. af de spildte midler.

Vores statsminister har opdaget, at ”verden er under forandring”, som hun skriver på Facebook efter at have været til en sammenkomst i Paris. Danmark skal derfor forholde sig til ”en ny virkelighed”. Og det betyder, at vi skal afskrække dem, der ønsker at splitte os. Hun tænker selvfølgelig på vicepræsident JD Vance, som netop har forstyrret den europæiske harmoni ved at pege på splittelsen mellem eliterne, der er vant til at bestemme, hvad vi må sige, og befolkningerne, der gerne vil have et ord indført.

Som The Telegraph kan berette, er 292 briter blevet anklaget for ”taleforbrydelser” efter den såkaldte Online Safety Act, der blev vedtaget under den tidligere konservative regering. Blandt forbrydelserne er udspredning af ”fake news” herunder 23 anklager for ”ulovlige falske meddelelser”. Bliver man dømt efter denne lov, risikerer man 51 ugers fængsel.

Når jeg læser, hvad danske Trump-hadere skriver, indser jeg, at vi lever på forskellige planeter.
Jeg vil ikke nævne navne, for jeg har ikke lyst til at debattere med dem. Men det slår mig, at nogle af Trumps lokale kritikere, som tidligere forekom at være ved forstandens fulde brug, efter Trumps genvalg synes at være gået fra forstanden. Sådan går det, når hovedet er så fuldt af had, at der ikke er plads til kølig overvejelse.

Hvis de europæiske ledere havde troet, at den amerikanske vicepræsident var taget til sikkerhedskonferencen i München for udelukkende at tale om krudt, kugler og Ukraine, fik de sig en alvorlig overraskelse. Ifølge Vance er den største fare for Europa hverken Rusland eller Kina, men den indre undertrykkelse af det frie ord.

Efter at Donald Trump har været præsident i lidt over tre uger, tegner der sig et tydeligt billede af demokraternes strategi. Den har intet med politik at gøre. De demokratiske ledere fremsætter ikke forslag til, hvad de konkret vil gøre for at lette tilværelsen for almindelige amerikanere eller nedbringe USA’s katastrofale statsgæld på 36 trillioner dollars.

Uanset hvad, vil Trump ikke kunne tåle et yderligere ansigtstab, efter at Hamas lod hånt om hans første ultimatum. Lederen af en stormagt kan ikke blive ved at udstede ultimata uden påfølgende handling, før verdens ledere holder op med at tage ham alvorligt, og før USA taber initiativet – som tilfældet var med den afgåede Biden-administration.