Der er ikke længere nogen tvivl. Sverige er blevet forvandlet til et genompolariseret samfund, hvor alt – selv et masseskyderi, hvor ti mennesker bliver myrdet – handler om etnicitet, gruppetilhørsforhold og om at cementere billedet af Sverige som racistisk. Mennesker med indvandrerbaggrund fremstilles som ofre – det gør etniske svenskere ikke. Mennesker med indvandrerbaggrund støttes af deres eget folk – det gør etniske svenskere ikke.

Da Eli Sharabi (52) blev løsladt efter 16 måneder som gidsel hos Hamas, blev han mødt med nyheden om, at hans familie var blevet myrdet. Da den svenske avis Aftonbladet bragte nyheden på Facebook, udløste det jubel i kommentarfeltet.

Fire dage efter drabet og næsten 24 timer efter, at politiet meddelte, at identifikationen af alle de døde var afsluttet, har offentligheden stadig ikke fået navnene på de myrdede. Hvorfor er det sådan? Manglen på information fører til endnu flere spekulationer, forkerte antagelser og endnu større mistillid til myndighederne og medierne.

Mens præsident Trump hævder, at der kun findes to køn, beviser den svenske regering, at nationen stadig styres af væsener. Et nyligt fremlagt forslag betyder, at mænd også kan være gravide – og få en abort.

Det ramaskrig, som mordet på Salwan Momika har skabt på de sociale medier, viser, at morderne har smag for blod. Salwan Najem har derfor al mulig grund til at frygte for sit liv, og budskabet til Sverige, svenskerne – og islamisterne – er umuligt at misforstå: Det står dig naturligvis frit for at kritisere *en bestemt religion* – men hvis du udnytter den frihed, risikerer du at dømme dig selv til døden.