Sverige står ved en skillevej. En nylig dom, hvor en person blev dømt for at opildne til racehad efter at have brændt og skændet Koranen, markerer en betydelig ændring i retspraksis. Tidligere er sådanne handlinger blevet betragtet som en del af ytringsfriheden – en rettighed, der har været en hjørnesten i det svenske demokrati. Men nu har domstolen afgjort, at disse handlinger ikke kun er religionskritik, men også udgør foragt for muslimer som gruppe.

Det faktum, at Salwan Momika blev skudt og dræbt i sit eget hjem, dagen før han skulle dømmes af Stockholms byret, lagde ikke en dæmper på rettens dom over hans ven Salwan Najem, som mandag blev dømt for “hetz mod en folkegruppe”. Han blev idømt en betinget dom og en bøde.

Nerverne svigtede for CDU’s leder. Efter først at have stemt sammen med AfD for indvandringsbegrænsninger, men mistet flertallet, fordi nogle fra hans eget parti brød ud, lover han nu ikke at gå sammen med AfD. Men det er for sent. Merz vil ikke blive stillet til ansvar. Han er blevet stemplet som forræder.

Hvor længe skal vi, der råber i ørkenen om dette vaccinevanvid, fortsætte, før folk i relevante magtpositioner standser injektionerne? Og hvor længe skal vi vente, før de ansvarlige bringes for retten? Det er rimeligt at antage, at det indberettede antal vaccineskader og dødsfald mindst skal ganges med 30. Tilfælde af anafylaksi er normalt 2,5 pr 10.000 injektioner. Ved 266 millioner amerikanere vaccineret mod covid, burde der således være 66.500 indberetninger om anafylaksi til VAERS. Der er imidlertid kun 2.265 indberetninger, altså 30 gange færre end man statistisk ved der vil være.

Selv de døde får ikke fred i Frankrig, hvis de tilhører en side, som venstrefløjen og muslimerne ikke bryder sig om. Omfanget af vandaliseringen af kirker og kristne monumenter er enormt. Nu er de døde også et mål. Korset på Jean-Marie Le Pens grav er blevet smadret. Hensynet til de efterladte betyder intet. Tværtimod: Det er en magtdemonstration. Selv i døden vil fjenderne af venstreorienteret islam ikke finde fred.

Den konsoliderede ensretning af nyhedsstrømmen og meningsdannelsen omfatter også erhvervsorganisationerne og kabel-tv distributørerne. Hverken Dansk Industri, Danske Erhverv eller fagbevægelsen har protesteret mod klimahysteriet, den vanvittigt dyre, men teknisk umulige grønne omstilling, men har stiltiende bifaldet præsident Bidens centrale formynderregimente i USA med meningstyranni, forrygende inflation og 12 millioner illegale indvandrere.

”The Green New Scam”- ”Det grønne nye bedrag” var præsident Trumps betegnelse af den nuværende internationale klimapolitik, da han via video holdt tale ved World Economic Forums møde i Davos.
At betegne den hysteriske klimapolitik som et bedrag, er en udstrakt langemand til den gruppe af megalomaniske milliardærer, kongelige og kendisser, der gennem deres medlemskab af WEF støtter verdens kurs imod et globalt diktatur.

I interviewet til P1 Morgen siger Lars Erslev Andersen blandt andet:
“Jeg tror helt bestemt, at Trump vil stille sig på Israels side i den nuværende regerings krav om at få israelsk eller jødisk flertal på (…) Vestbredden.”
Påstanden om et sådant krav fra den israelske regerings side er falsk. Nogle elementer i regeringen har muligvis sådanne fantasier, men det er ikke regeringens politik. En så alvorlig påstand skal dokumenteres.

Henrettelsen af Salwan Momika er en advarsel om, at Sverige ikke længere er en retsstat i vestlig forstand, det er et land, hvor de retslige myndigheder bruger tid på at forsøge at stille en koranbrænder for retten, mens der er daglige bombeangreb. Svensk politi er magtesløst, de løber efter ildebrande. Men der er ikke én, men mange brandstiftere. De har ikke en chance.

Som verdensfjerne idealister klynger europæerne sig til forældede konventioner og luftige principper, mens resten af verden spiller magtpolitikkens brutale skakspil. Europas selvpåførte sanktioner mod Rusland har virket som en boomerang, der har sendt kontinentets største økonomier – Tyskland og Frankrig – ud i politisk kaos. Som en dekadent romersk aristokrat har Europa prioriteret velfærd over sikkerhed og erstattet handlekraft med tomme gestus. Nu sidder det engang så mægtige kontinent tilbage som en kraftløs olding.